Nutaaq hitter i USA

Royal Greenland satser hårdt på at øge eksporten af fisk og skaldyr til USA. Nutaaq-torsk er et af lokomotiverne, der skal sikre væksten, lyder det fra selskabet.

En såkaldt brøndbåd fra Royal Greenland er her i gang med at modtage levende fisk fra fiskere fra Maniitsoq-området. Brøndbåden transporterer derefter torskene til havvandsbassiner ved fabrikken i Maniitsoq, indtil fabrikken har kapacitet til at tage dem og blandt andet producere Nutaaq-fileter, der i øjeblikket sælges til toppriser for omkring 100 kroner kiloet i USA.
Offentliggjort

Royal Greenlands eksport af grønlandske Nutaaq-torsk har i år krydset en milepæl på det nordamerikanske marked. Torske-produkterne er et af lokomotiverne i selskabets satsning på at øge eksporten til markedet i USA, lyder det fra selskabets ledelse.

Vi sælger jo ikke i tusindvis af tons Nutaaq-torsk i USA i øjeblikket. Men historien om unikke torsk, der har en meget høj kvalitet, er en vidunderlig historie. Efter min mening er det den bedste torsk, du kan få i verden, siger direktør Søren Dalsager fra Royal Greenlands salgskontor i Boston i USA.

I USA har de første kunder fået øjnene op for fileter fra Nutaaq-torsk fra selskabets fabrik i Maniitsoq.

Næsten hele vores produktion af fileter af Nutaaq-torsk er i år blevet solgt til en meget høj pris i USA, siger salgsdirektør Bruno Olesen fra Royal Greenland.

Læs hele artiklen i seneste udgave af Sermitsiaq. Du får adgang her:

Powered by Labrador CMS