Nu går jobjagten ind på at få unge tilbage
Lørdag og søndag vil virksomheder og offentlige instanser gøre sig lækker over for de grønlandske studerende i Danmark. Håbet er at de fleste kommer hjem efter endt uddannelse.
Grønland er p.t. én af de mest omtalte lande på verdensplan, der holdes nøje øje med landet og ikke nok med det, det store naboland USA har gang i en stor og helt konkret diplomatisk charmeoffensiv, en charmeoffensiv der på flere områder kan kaste flere arbejdspladser af sig.
Men det er også en kendsgerning at Grønland, befolkningsmæssigt set er et af verdens mindste lande. Blandt andet derfor kæmper landet fortsat med mangel på kvalificeret arbejdskraft over hele linjen.
Op mod 30 virksomheder
Arbejdsmarkedet i landet kæmper således dagligt med at tiltrække arbejdskraft, og helst hjemmehørende arbejdskraft. Derfor sætter virksomhederne og institutionerne kræfter på at vedligeholde kontakten med de grønlandske studerende og give dem incitament til at vende hjem efter endt uddannelse.
I årets jobmesse har op mod 30 virksomheder og offentlige instanser valgt at bruge weekenden til at komme i dialog med de grønlandske studerende i Danmark i året store jobmesse, som i denne omgang vil foregå i København og Aarhus.
Mange studerende har tilmeldt sig
Jobmessen er primært for de grønlandske studerende i Danmark, men der vil også være åbne arrangementer, hvor alle der kunne være interesseret i at få indblik i jobmulighederne i Grønland kan komme til den åbne del af messen og mødes med de deltagende virksomheder.
De studerende har haft mulighed for at tilmelde sig messerne – op mod 50 studerende har tilmeldt sig messen i København mens 72 studerende har tilmeldt sig messen i Aarhus.
Virksomheder og offentlige instanser man kan møde i messerne:
- Air Greenland A/S
- Arktisk Kommando
- Avalak
- Avannaata Kommunia
- Bureau for Inatsisartut
- Center for National Vejledning
- Departementet for Sundhed og Det Grønlandske Sundhedsvæsen
- Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke
- Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked
- De Grønlandske Huse
- Disko Line og Topas Travel
- Grønlands Erhverv
- Grønlandsbanken A/S
- Grønlands Politi
- Kommune Kujalleq
- Kommune Qeqertalik
- Kommuneqarfik Sermersooq
- Mittarfeqarfiit
- Niuernermik Ilinniarfik
- Perorsaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium
- Polar Seafood A/S
- Qeqqata Kommunia
- Royal Arctic Line A/S
- Royal Greenland A/S
- Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold
- Tele Greenland A/S
- Kalaallit Nunaanni Brugseni
- Formandens Departement
- Økonomi - og Personalestyrelsen