se alle tallene

Nationalbanken imponeret over Grønland

Privatforbruget i Grønland stiger kraftigt, kan man blandt andet læse i den nye opgørelse fra Nationalbanken

Nationalbankens direktion (fra venstre) Hugo Frey Jensen, Lars Rohde og Per Callesen
Nationalbankens direktion (fra venstre) Hugo Frey Jensen, Lars Rohde og Per Callesen Nationalbanken / Pressefoto NationalbankenNationalbankens direktion (fra venstre) Hugo Frey Jensen, Lars Rohde og Per Callesen Nationalbanken / Pressefoto NationalbankenNationalbankens direktion (fra venstre) Hugo Frey Jensen, Lars Rohde og Per Callesen Nationalbanken / Pressefoto Nationalbanken
Offentliggjort

Nationalbanken har i dag offentliggjort sin status over Grønlands økonomi, og her er der en tommelfinger i vejret fra København.

Trods befolkningsnedgang og en lavere mængde indhandlede fisk og rejer, er der fremgang i økonomien.

Dyrere rejer
Mestendels skyldes fremgangen i eksporten en højere rejepris, som har gjort at der tjenes flere penge på færre rejer.

En udvikling, som har været i gang i flere år.

Man kan heldigvis læse om andet end fisk i rapporten. Grønland har i modsætning til mange andre lande en meget lav gæld, og det glæder også økonomerne i Nationalbanken i Havnegade.

Læs: Gode priser og afgifter i fiskeriet gav overskud i landskassen

Landskassens likviditet var i 2015 næsten 3,1 milliarder kroner, og Selvstyret har ikke optaget lån sidste år.

Bruttogælden er nu under fem pct. af BNP, og det er et internationalt pejlemærke for sund nationaløkonomi.

Højt forbrug per indbygger
Et par varsler får vi dog i Nationalbankens opgørelse.

Ud over at nævne, at vi kan blive ramt hårdt, når de store årgange snart går på pension, så har det offentlige et meget højere forbrug per indbygger end i Danmark.

Faktisk ligger niveauet 50 procent højere, men - skriver økonomen:

- Intet tyder på, at det offentlige serviceniveau er tilsvarende højere.

Læs: Naalakkersuisoq til kritiker: Du kender ikke det rigtige Grønland

Danmarks Nationalbank hæfter sig ved det gode tegn, at privatforbruget også er steget kraftigt i forhold til de sidste par år med fald.

I 2015 og '16 ligger væksten i det private forbrug på omkring en procent, mens den i 2012 og '14 bød på en minusvækst på henholdsvis -1,8 og -1,7.

Man skal tilbage til 2011 for at finde en højere vækst - i 2011 steg privatforbruget med 2,7 procent.

Godt regnskab
Nationalbanken påpeger også Naalakkersuisuts positive regnskabsudvikling.

I henhold til finansloven for 2015 var der ventet et underskud på drifts- og anlægsbudgettet på 64 mio. kr.

Læs: For få starter virksomhed

Det gik imidlertid en del bedre, for regnskabet for 2015 kom til at vise et drifts- og anlægsoverskud på 137 mio. kr.

Det vil sige forbedringer på cirka 200 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

Stigende afgifter og skatter
- Forbedringen skyldes i nogenlunde lige grad, at udgifterne blev lavere end budgetteret, mens provenuet af især direkte skatter blev højere som følge af en gunstig indkomstudvikling, skriver Nationalbanken.

I opgørelsen fra de sidste otte år kan man se, hvordan landskassens indtægter fra skatter og afgifter er steget i næsten alle årene.

Se et udpluk fra Nationalbankens opgørelse over landskassens velbefindende herunder

Powered by Labrador CMS