Kvoter
Narhvaler reserveres til traditionel fangst
Der bliver en kvote 20 ekstra narhvaler til fangst fra qajaq i Melvillebugten
Naalakkersuisut har truffet en politisk beslutning om, at kvoten for narhvaler forhøjes med 10 dyr for Vestgrønland.
Den ekstrakvote er reserveret for fangere, der på traditionel vis jager fra qajaq i Melvillebugten i Savissiviks og Upernavik området.
LÆS: Pinngortitaleriffik følger i hælene på en narhval
Ialt 20 dyr
Derudover flyttes der 10 dyr fra den ordinære kvote i området og over til qajaq-fangst, således, at der er ialt 20 dyr reserveret til traditionel fangst i Melvillebugten.
Ekstra kvote til Østgrønland
I Østgrønland bliver kvoten forhøjet med i alt 32 dyr fordelt med 24 til Tasiilaq og 8 til Ittoqqortoormiit. Kvoten for Østgrønland hæves således med med 40 procent til 98 dyr i forhold til i år. Også den beslutning er politisk bestemt.
LÆS: Grønland får kritik af fangst på narhval og hvalros
Ikke bæredygtigt
Ekstrakvoterne kommer i en situation, hvor årets kvoter ikke anses for at være bæredygtige.
Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik er den videnskablige myndighed for FNs konvention for handel med truede arter, CITES.
I sin vurdering overfor CITES skrev instituttet tidligere i år:
- Samlet set kan der ikke gives en positiv bæredygtighedserklæring for narhval i Grønland, da fangsten overstiger rådgivningen for bestandene i Inglefield Bredning, Melville Bugt, Ittoqqortormiit og Tasiilaq.
Hvidhvaler uændret
Kvoten for hvidhvaler er uændret på 340 dyr. Der åbnes dog op for, at dele af kvoten må fanges ved olympisk fangst som et forsøg.
De præcise fordeliner af kvoterne kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside.