Nar- og hvidhval-kvoterne er fastlagt
I 2014 er den samlede kvote på hvid- og narhvalerne på 748
Kvoterne for 2014 for nar- og hvidhval vil være på 350 hvidhvaler og 310 narhvaler per kvoteår i Vestgrønland. Den vedtagne tre årskvoteplan for Østgrønland er på 88 narhvaler per kvoteår.
Det oplyser departmentet for fiskeri, fangst og landbrug i en pressemeddelelse.
I fjor vedtog daværende Naalakkersuisut en ny tre-årig kvoteplan for fangst af hvid- og narhval, og som følge deraf fastsætter Naalakkersuisut for fangst, Karl Lyberth kvoten for næste år. Den træder i kraft fra 1. januar til 31. december.
Fordelen ved en treårig plan er at bidrage til at mindske risikoen for potentielle import- og eksportbegræsninger r under CITES og i EU, men fordelen er også, at give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst.
Størrelsen på kvoten vil med 70 procent sandsynlighed sikre, at både hvid - og narhvalsbestandene fortsat har en positiv vækst i perioden 2013-2015, skriver departementet.
Du kan se fordelingen i de respektive forvaltningsområder her