Naalakkersuisut: Sagsbehandlingen på råstofområdet skal smidiggøres
Den nuværende administrative opbygning i styrelserne er uhensigtsmæssig, mener Naalakkersuisut, der i nyt lovforslag ønsker at ophæve en række bestemmelser vedrørende Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Råstofstyrelsen.
Naalakkersuisut ønsker at omorganisere råstofområdet ved at flytte opgaver fra styrelserne til andre enheder. Det betyder ikke, at styrelserne og den nuværende opgavefordeling helt eller delvis skal nedlægges. Lovforslaget skal andenbehandles 3. oktober af Inatsisartuts medlemmer.
Foto: KSMS ApS og Departementet for råstoffer
Tirsdag den 3. februar skal Inatsisartuts medlemmer andenbehandle et
lovforslag, der har til formål at lette sagsbehandlingen på råstofområdet.
I dag er det lovbestemt, at den daglige sagsbehandling på råstofområdet
skal varetages af henholdsvis Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet.
”Det er fastsat ved lov, hvilke opgaver styrelserne
varetager, og der er en lovreguleret adgang til at klage over afgørelser
truffet af styrelserne. Erfaringer med administrationen på råstofområdet har
vist, at der er brug for en mere fleksibel tilgang. Derfor foreslås det at
ophæve bestemmelserne om at dele af sagsbehandlingen skal ske i to styrelser”, står
der i Naalakkersuisuts forelæggelsesnotat.
Mulighed for omorganisering
Naalakkersuisut ønsker i stedet at få mulighed for at omorganisere området ved
at flytte opgaver fra styrelserne til andre enheder.
Det betyder ikke, at styrelserne og den nuværende opgavefordeling
helt eller delvis skal nedlægges.
Men at ”Naalakkersuisut ikke længere har en
lovbestemt pligt til at lade bestemme opgaver ligger i bestemte styrelser.”
Af forelæggelsesnotatet fremgår det også, at armslængdeprincippet, forstået på
den måde at myndighedsbehandlingen vedrørende sagsområdet foretages uafhængigt
af den øvrige sagsbehandling, fastholdes i forhold til behandlingen af natur-
og miljøforhold, også hvis opgaver i fremtiden flyttes fra en styrelse til et
departement.
Opbakning fra fire partier
Siumut, Demokraatit, IA og Atassut skriver i deres ordførerindlæg, at de er
enige i, at der er brug for at lette administrationen på råstofområdet.
Ifølge Demokraatit er det værd at bemærke, at ændringerne
bevarer ”vigtige principper som armslængde, klageadgang og uafhængig vurdering
af miljøspørgsmål.”
Men partiet henviser samtidig til de høringssvar, der er
kommet fra Grønlands Erhverv og Transparency International Greenland.
Efterlyser klarhed og mere åbenhed
Grønlands Erhverv har efterlyst klarhed over, hvordan
sagsbehandlingen konkret vil blive organiseret fremover, hvilket Demokraatit
mener bør belyses i udvalgsarbejdet.
Transparency International Greenland
har peget på behovet for at fastholde armslængdeprincip og sikre åbenhed, hvis
Miljøstyrelsen for Råstoffer på sigt ændres eller omorganiseres. ”Den bekymring
er relevant og bør tages alvorligt i den videre behandling”, skriver
Demokraatit.
IA støtter også forslaget og skriver at de er fortrøstningsfulde i forhold til, at der
nu endelig vil blive taget initiativer til at mindske administrationen, der
ikke er egnet til et samfund med 56.000 indbyggere. Partiet efterlyser dog svar
på, om der skal oprettes en ny afdeling, og om den i så fald vil komme til at
øge administrationen i stedet for at lette den.
En kilde til strid og debat
Atassut er også positive over for lovforslag, men påpeger, at ”selvom Naalakkersuisut løbende justerer lovgivningen, så må vi i
Atassut desværre udtrykke tvivl om, hvorvidt vi inden for den nærmeste fremtid
realistisk kan skabe økonomiske gevinster gennem minedrift.”
Med andre ord er partiet skeptiske over for drømmen om, at minedrift skal blive en stor kilde til indtægter for landet og en hjørnesten i Grønlands økonomi.
"Desværre må man i dag konstatere, at loven på området næsten ændres hvert eneste år, og dermed
bliver drømmen om en mere indtægtsgivende råstofsektor stadig mere usikker.
Den store optimisme, vi oplevede i begyndelsen af 2000’erne, er i dag reduceret til blot at være en kilde til
strid og debat mellem forskellige interessegrupper.
Naleraq afviser lovforslaget
Naleraq afviser som det eneste parti lovforslaget, da de
mener, at det har til formål at lukke ned for en mineindustri i Grønland, som
reelt aldrig er kommet i gang. Og derudover mener de, at Naalakkersuisut med
lovforslaget kommer til at binde sig endnu mere til EU, hvilket partiet grundlæggende ser som den helt forkerte retning.
Punkterne 23 og 24 blev førstebehandlet i oktober 2025.
Andenbehandlingen sker den 3. oktober og tredjebehandlingen ugen efter - den 10.
februar.