Efter dialog med de grønlandske myndigheder oplyser selskabet 80 Mile og deres finansielle partner amerikanske Greenland Energy Company i meddelelser, at de planlagte boringer i Nunap Qeqqa bliver forsinket med et år som følge af processen med at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Myndighederne peger ifølge selskabet på, at boringer tidligst kan finde sted i vinteren 2027/28.
80 Mile oplyser, at de fortsat er fuldt engagerede i projektet og har til hensigt at påbegynde boringer, så snart de nødvendige godkendelser foreligger, og programmet kan gennemføres på en sikker og ansvarlig måde.

Amerikansk investor fastholder engagement
Selskabets finansielle partner Greenland Energy Company oplyser, at de fastholder deres engagement i olieudforskningsprogrammet trods forsinkelsen.
”Aktiviteter i Arktis kræver tålmodighed, fleksibilitet og et langsigtet perspektiv. Vi vil benytte denne tid til at finpudse vores planer og styrke relationerne til lokalsamfund, strategiske partnere og relevante myndigheder. Greenland Energy Companys igangværende arbejde i Grønland styrker min tillid til området, dets befolkning og det langsigtede potentiale for ansvarlig ressourceudvikling.", udtaler Greenland Energy Companys administrerende direktør, Robert Price.
Advarsel fra myndighederne
80 Mile bekræfter, at de har fået en formel advarsel for at ilandbringe udstyr i strid med gældende regler. Men selskabet påpeger, at der ikke va tale om, at udstyret var bragt til licensområdet, men til lufthavnen Nerlerit Inaat, hvortil der var indhentet tilladelse og indgået kontrakt om leje af lagerplads tilhørende Greenland Airports.
Selskabet skriver videre, at de ikke klar over, at denne lageraftale med Selvstyret krævede en særskilt tilladelse fra Selvstyret, eftersom Greenland Airports er 100 % ejet af Selvstyret.
Til Sermitsiaq uddyber Roderick McIllree:
– Jeg mener ikke, at der skete nogen overtrædelse af reglerne for aflæsning af vores udstyr; vi modtog ganske vist en advarsel, men der blev ikke præciseret, hvilke regler – om nogen overhovedet – der skulle være blevet overtrådt. Det er beklageligt, at vi er blevet anklaget for en international lovovertrædelse, vi ikke har begået, eftersom vi havde lejet plads af myndighederne til aflæsning og opbevaring af udstyret, indtil de relevante godkendelser forelå."
Olie-projektet har vakt stor opmærksomhed efter de amerikanske investorers indtog. Investorerne har ført en opsigtsvækkende kampagne, hvor de blandt andre har involveret den amerikanske tv-personlighed Dr. Phil. Kampagnen har givet indtryk af, at boringer og udvinding af store mængder olie var nært forestående. Det har myndighederne dog gentagne gange afvist, da selskabet fortsat mangler en række nødvendige tilladelser.