Millionbesparelser i RAL

Royal Arctic Line skal spare på grund af et stort fald i godsmængden på cirka 20.000 kubikmeter i 1. halvår af 2009.

Royal Arctic Line har i årets første seks måneder sejlet omkring 20.000 kubikmeter mindre gods end i samme periode sidste år. (Foto: Leiff Josefsen).
Offentliggjort

– Fragtindtægterne ligger 18 millioner kroner under budgettet, og vi skal derfor finde besparelser for 10 millioner kroner for resten af 2009, anfører administrerende direktør Jens Andersen i et internt informationsbrev, som Sermitsiaq Erhverv er kommet i besiddelse af.

Alle mellemledere med budgetansvar er blevet på­lagt at gennemgå deres ansvarsområder med en tættekam. Derefter bliver alle spareforslag samlet hos økonomiafdelingen og ledelsen, som vil prioritere de enkelte forslag.

– Det er for tidligt at sætte navn på de områder, hvor der skal spares, men det er klart, at vi kommer til at kigge grundigt på alle omkostninger for at nå målet på de 10 millioner kroner, lyder budskabet fra Jens Andersen.

Den adm. direktør opfordrer alle til at trække på samme hammel, så rederiet i fællesskab finder besparelser, som ikke får en meget negativ indflydelse på den enkelte medarbejders hverdag.

Læs mere i Sermitsiaq Erhver nr. 31...

Powered by Labrador CMS