Kringlerne: Store drenge parate til at gribe ind

USA er på vagt over for kinesiske investeringer og indflydelse i Kringlerne. Måske vil amerikanerne spænde ben for udvinding af sjældne jordarter, hvis Kina er inde over, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen.

”De store drenge i klassen” arbejder i kulissen for at holde Kina uden for, når det gælder investeringer i sjældne jordarter i Grønland, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet.
Offentliggjort

USA’s bekymring for kinesisk indflydelse i Grønland kan komme til at spænde ben for eller forsinke udvindingen af sjældne jordarter ved Kringlerne.

Det mener forsvarsekspert, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet i København, Peter Viggo Jakobsen, skriver AG.

Kina har nemlig stort set monopol på sjældne jordarter. Kineserne sidder på vigtig teknologi og økonomi. Derfor kan det blive svært for den australske ejer af Tanbreez, Greg Barnes, som fornylig fik udvindingstilladelse ved Kringlerne, at komme uden om Kina.

Bekymring over Kinas dominans

Hvis der kommer kinesiske investorer eller anden markant kinesisk indflydelse på mineprojektet mellem Narsaq og Qaqortoq, kan det gøre USA bekymret, så amerikanerne – enten åbent eller i kulissen – vil forsøge at forsinke projektet. Eller måske helt forhindre det, mener Peter Viggo Mortensen.

- USA nærer i stigende grad bekymring for kinesiske investeringer i Grønland. Det så vi omkring det kinesiske selskab og lufthavnene. Sjældne jordarter indgår jo i stort set al vigtig elektronik og også til våbenproduktion. Derfor er amerikanerne bekymrede for Kinas dominans.

- USA har nærmest erklæret Kina som enemy number 1. Tidligere koblede amerikanerne ikke på samme måde sjældne jordarter til sikkerhed. Men det gør de i dag. Der er en tæt sammenhæng mellem kinesiske selskaber og den kinesiske stat, som ikke er bange for at støtte selskaber økonomisk, så det er umuligt for vestlige firmaer at komme til at tjene penge på sjældne jordarter. På den måde bliver vesten udkonkurreret, siger Peter Viggo Jakobsen.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS