Ishavet

Kræver svar om fiskeri-forbud i Ishavet

Siumuts Ineqi Kielsen undrer sig over, at store fiskerinationer ikke er omfattet af forbuddet

I juli sidste år valgte de fem arktiske kyststater at frede Ishavet for fiskeri indtil videre
Offentliggjort

Siumuts medlem af Inatsisartut, Ineqi Kielsen, der også sidder i Nordisk Råd, har stillet spørgsmål til de nordiske regeringer om forbuddet mod fiskeri i Ishavet.

Frede Ishavet
I juli sidste år valgte de fem arktiske kyststater nemlig at frede Ishavet for fiskeri indtil videre. Men problemet er ifølge Ineqi Kielsen, at aftalen udelukkende omfatter Grønland, Canada, USA, Norge og Rusland - og ikke andre fiskerinationer, som benytter området.

Læs: Freder alle fisk ved Nordpolen

Derfor har Socialdemokraterne i Nordisk Råd med Ineqi Kielsen i spidsen krævet svar fra regeringerne i Norden.

Flere lande med
- Store fiskerinationer som Japan og Kina samt Spanien, Storbritannien og andre lande i EU har stadig retten til at fiske på det åbne hav i Arktis. Det er nogle meget sårbare områder, som vi gerne vil beskytte mod fiskeri. Derfor har vi spurgt de nordiske regeringer, om de vil få flere lande med i aftalen, og hvordan de vil gøre det, fremhæver Ineqi Kielsen i en pressemeddelelse.

Bæredygtigt fiskeri
I fiskeriaftalen mellem de arktiske lande fra juli 2015 er der dog det forbehold, at man vil åbne op for fiskeri i Ishavet senere, når man ved, hvordan det kan ske på en bæredygtig måde, og når man har en tydelig fiskeriaftale med en kvotefordeling.

Powered by Labrador CMS