KNI-skandale koster Landskassen nyt stort millionbeløb
Skandalen i KNI A/S koster ikke alene selskabeten nedskrivning af egenkapitalen på 112 millionerkroner. Landskassen går i år også glip af en planlagtudbyttebetaling på 20 millioner kroner, og regningen bliverstørre.
KNI’s kreditgivere har langt fra set med milde øjne på skandalen i det selvstyreejede selskab. Efter anmodning fra kreditgiverne har formanden for Naalakersuisut Múte B. Egede accepteret, at selskabet ikke skal betale udbytte på 20 millioner kroner til Landskassen i år.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Det fremgår af et svar fra Múte B. Egede til Skatte- og Finansudvalget, som har stillet en række spørgsmål om skandalen, hvor der blev fiflet med selskabets lagerværdi, lavet uberettigede tilbageførsel af afskrivninger samt uberettigede transaktioner mellem selskaberne internt.
Næste års fi nanslov påvirkes
Skandalen vil imidlertid også påvirke udformningen af næste års finanslov, fremgår det af svaret. Finanslovsforslaget for 2022 opererer nemlig med en indtægt på 10 millioner kroner, og et tilsvarende beløb i overslagsårene, fordi der var lagt op til, at en servicekontrakt med KNI kunne reduceres.
– De fremkomne forhold, der har påført KNI ikke ubetydelige tab, ændrer forudsætningerne for de i FFL2022 afsatte beløbsrammer og forudsætningerne vil derfor blive korrigeret på basis af de endelige konklusioner fra de igangværende undersøgelser, oplyser Múte B. Egede.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: