KNAPK indlemmer nye medlemmer

KNAPK’s hovedbestyrelse har under sit seneste møde torsdag den 5. maj besluttet at imødekomme en forenings ansøgning om indmeldelse til organisationen.

Formand for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen glæder sig over nye medlemmer i organisationen.
Offentliggjort

KNAPK kan hilse nye medlemmer velkommen efter en periode, hvor flere medlemmer indenfor det kystnære rejefiskeri har forladt foreningen og dermed kostet en del medlemsindtægter.

KNAPK’s hovedbestyrelsen har under et møde torsdag den 5. maj besluttet at imødekomme en ansøgning om indmeldelse til organisationen. Det meddeler KNAPK i en pressemeddelelse.

Aalisartut Ingerlariaqqikkusuttut Peqatigiiffiat (foreningen fiskere der ønsker fremdrift, red.) bliver således organiseret som medlem, hvor foreningen bliver sidestillet med KNAPK’s øvrige lokalafdelinger.

Har mistet medlemmer

KNAPK har oplevet at miste medlemmer i februar, da rejefiskernes forening valgte at bryde ud af organisationen og selv stiftede en forening, der senere har oplevet vækst.

Men nu er tiden kommet, hvor andre rejefiskere vælger at komme ind som KNAPK’s medlem i form af AIP, og det glæder formanden i KNAPK:

- Det er glædeligt, at KNAPK nu organiserer fiskere som arbejder på større andel af rejefiskeriet i Grønland. Nu vil KNAPK intensivere arbejdet omkring revision af fiskeriloven, hvor der skal kigges nærmere på fordeling af rejekvoter med mere, siger formand for KNAPK, Nikkulaat Jeremisssen.

- Vi glæder os over AIP’s indmeldelse i KNAPK, som vi mener vil styrke KNAPK, slutter han.

KNAPK har nu 70 lokalafdelinger i hele landet.

Powered by Labrador CMS