forslag til finanslov

KNAPK: Finansloven bør sikre torskeeventyr

Produktionsanlæg er ikke klar til større produktion af torsk. Fisker- og fangerorganisationen KNAPK kræver bevilling til modernisering af produktionsanlæg gennem finansloven for 2014

Petrus Biilmann kræver flere penge til fiskeriflåden og produktionsanlæg
Offentliggjort

Naalakkersuisuts forslag til finansloven for 2014 bliver præsenteret torsdag morgen. Fiskerne kræver, at der bliver afsat midler til modernisering af produktionsanlæg og fiskeriflåden.

Der bliver ventet på forslaget til finansloven for 2014 med spænding. Kystnære fiskere, der blev lovet bedre tider under valgkampen, venter også spændt på de afsnit, som vedrører fiskeriet.

- Biologerne har sagt, at vi kan forvente at fiske omkring 270.000 tons torsk om få år. Vi kan allerede nu se, at der er kommet flere torsk. Vi kræver derfor, at landanlæg og produktionsanlæg, som Royal Greenland, har overtaget bliver renoveret og gjort klar til større produktion, siger direktør i KNAPK Petrus Biilmann til Sermitsiaq.AG.

En del af den kystnære fiskeriflåde er forældet. KNAPK kræver, at der skal bevilges penge til at gøre generationsskiftet nemmere.

- Fiskere skal også sikres en fremtid, når den forældede fiskeriflåde er kondemneret, siger Petrus Biilmann.

En stor del af den indhandlede fisk bliver stadig sendt ud af landet uden videre bearbejdning.

- Vi vil gentage vores krav til det forrige Naalakkersuisut. Samtlige indhandlede mængder skal bearbejdes i Grønland. Det er derfor, vi kræver, at der bliver afsat midler til at øge kapaciteten i produktionsanlæg, forklarer Petrus Biilmann.

Forslaget til finansloven bliver præsenteret torsdag morgen. Sermitsiaq.AG naturligvis dækker.

Powered by Labrador CMS