Klarhed om Great Greenlands fremtid til foråret

Arbejdsgruppe undersøger fordele og ulemper ved privatisering.

Det er endnu uklart, hvordan fremtiden bliver for landets største pelsvirksomhed. Pelsene på fotoet stammer ikke nødvendigvis fra Great Greenland.
Offentliggjort

´Når pelsvirksomheden Great Greenland holder generalforsamling i løbet af foråret, ventes ejeren, hjemmestyret, at have taget stilling til, om det er praktisk muligt at privatisere virksomheden.

Det oplyser fuldmægtig Rasmus Pedersen fra hjemmestyrets bestyrelsessekretariat til Sermitsiaq.

Allerede på Great Greenlands generalforsamling i 2006 påpegede landsstyreformand Hans Enoksen, Siumut, at landsstyret ville se velvilligt på en udvidelse af ejerkredsen, så virksomheden enten blev helt eller delvist privatiseret. Og siden da har en lokal initiativgruppe i virksomhedens hjemby, Qaqortoq, presset på for at der kom skred i sagen.

Der har efterfølgende været flere tilløb til at få sat en privatiseringsproces i gang. Og siden efteråret 2007 har en arbejdsgruppe i hjemmestyret undersøgt fordele og ulemper i tilfælde af, at virksomheden kommer på private hænder. Dette arbejde er en omfattende proces, siger Rasmus Pedersen.

Læs mere i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS