råstoffer
Kinesisk gigant rykker ind i Kuannersuit-projektet
Et kinesisk mine- og byggekonglomerat, der er blandt verdens største virksomheder, har underskrevet en samarbejdsaftale med Greenland Minerals & Energy
Der er garanteret kun få herhjemme, som har hørt om China Non-Ferrous Metal Mining Group, men Berlingske kan afsløre, at det kinesiske mine- og byggekonglomerat har underskrevet en samarbejdsaftale med selskabet bag Kuannersuit-projektet, Greenland Minerals & Energy (GME).
Derved rykker Kuannersuit-projektet ved Narsaq nærmere en realitet.
Ifølge Berlingskes oplysninger har GME underskrevet den opsigtsvækkende samarbejdsaftale med China Non-Ferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction (NFC), der er et datterselskab til China Non-Ferrous Metal Mining Group. Avisen skriver, at samarbejdsaftalen, der konkret er en hensigtserklæring, faldt på plads tidligere på måneden.
NFC planlægger at bygge verdens nyeste, største og teknologisk mest avancerede anlæg til produktion af sjældne jordarters metaller til en anslået pris på 1,5 milliarder kroner.
Hele GME’s Kuannersuit-projekt med mine fabrik, raffinaderi og havn forventes at komme til at koste mellem 4,3 og 4,9 milliader kroner.
Læs hele historien i Berlingske her
Du kan også læse mere om samarbejdsaftalen i den nye udgave af AG