Kina-ekspert: Det er ikke blot en entreprenøropgave

Formanden for entreprenørselskabet China Communications Construction Company er også højtstående medlem af kommunistpartiet, og dermed er opgaven med at bygge lufthavne i Grønland meget mere end en entreprenøropgave, siger Kina-ekspert

– Når en formand for et stort kinesisk entreprenørfirma samtidig er højt placeret i det kommunistiske parti og også sidder med i det rådgivende organ for Folkekongressen, og man samtidig ikke kan finde noget om partiets rolle i selskabets vedtægter, så har man et forklaringsproblem. Det kan muligvis fungere i Kina, men i vesten vil man stille spørgsmålstegn ved konstruktionen og de politiske hensigter bag, siger Kina-ekspert, Jørgen Delman.
Offentliggjort

I forlængelse af sidste uges møde i Udenrigspolitisk Nævn var den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ude med en advarsel til Grønland om, at den danske regering ikke vil acceptere, at Naalakkersuisut på egen hånd beslutter, om det skal være vestlige eller kinesiske entreprenører, der skal stå for byggerierne af lufthavnene. Beslutningen kan nemlig have store udenrigs- og sikkerhedsmæssige perspektiver, sagde han.

Den advarsel blev dog hurtigt affejet af formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, der ikke mener, at Danmark skal blande sig i de interne anliggender om udbud af lufthavne.

Lufthavnene i Grønland udgør et vigtigt brohoved

Kina-ekspert og professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Jørgen Delman har kigget nærmere på China Communications Construction Company (CCCC), og hans vurdering er klar:

– Det er ikke bare en entreprenøropgave. Det her er en opgave, som det kinesisk statsejede selskab vil gøre meget for at få. For det knytter sig direkte til den kinesiske leder Xi Jingpings ”Belt and Road Initiative” og Kinas substantielle interesser i den arktiske region. Lufthavnene i Grønland udgør et vigtigt brohoved.

Læs mere om kina-ekspertens vurdering i Sermitsiaq. Du kan købe adgang til avisen via linket herunder:

Powered by Labrador CMS