Jollefiskere i krise i Kangaatsiaq

Fisker- og fangererhvervet er i alvorlig krise i Kangaatsiaq, og det rammer jollefiskerfamilierne hårdt. Den lokale fisker- og fangerforening kræver derfor økonomisk hjælp til de ramte familier, og man ønsker samtidig afdækning af nye erhvervsmuligheder i området.

Fiskeri efter hellefisk er det eneste indtægtskilde for de lokale jollefiskere i Kangaatsiaq. Ifølge Jørgen Inugsutok, som er fabrikschef i Royal Greenland´s fiskefabrik Kangaatsiaq, er der omkring ti jollefiskere, som udfører fiskeri efter hellefisk, og fiskefabrikken modtager op mod 3 tons hellefisk i døgnet.
Offentliggjort

Torskeforekomsterne i farvandet omkring Kangaatsiaq har været i kraftig tilbage de seneste to år, og selvom der er indhandling for hellefisk i den Royal Greenland´s fiskefabrik i byen, er kører fiskeriet i begrænset omfang. Og på trods stor mangel på indtjeningsmuligheder er der fortsat stort udsmidning af sælskind på grund af mangel på sælskindsindhandling.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Samtidig skaber klimaforandringerne store ændringer i isforhold i Kangaatsiaq-området samt i fjordene omkring, hvilket umuliggører vinterfangst på isen, hvilket er årsag til, at hundeslæden stort set ikke længere benyttes til fangst og fiskeri.

Og på grund af de vanskelige erhvervsforhold i Kangaatsiaq-området, kan man derfor ikke længere komme uden om, at der igangsættes afhjælpende tiltag i form af økonomisk støtte til de hårdt ramte jollefiskere og deres familier, mener den lokale fisker- og fangerforening KAPP.

Vanskelige levevilkår

- Levevilkårene for jollefiskere og deres familier har været meget vanskelige de seneste to år, og vi frygter at der ikke længere vil være erhvervsgrundlag for opretholdelse af jollefiskeriet i de kommende år.

- Levevilkårene er forholdsvis gode, når det går godt for fiskeriet, men nu står vi altså i en meget vanskelig situation, siger Ole Siegstad, som bestyrelsesmedlem i KAPP.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS