Jeppe Kofods interesse for de sjældne jordartsmetaller
Den tidligere danske udenrigsminister Jeppe Kofod er blevet en del af Energy Transition Minerals nye advisory board. Han har før lobbyet for det canadiske The Metals Company, der vil sætte gang i dybhavsminedrift. Selv siger han, at han vil det bedste for Grønland.
Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod er blevet medlem af Energy Transition Minerals’s nye advisory board: – Jeg brugte tid på at sætte mig ind i projektet og dets forudsætninger, og jeg sagde ja, fordi jeg gerne vil bidrage til, at projekter af denne type gennemføres ansvarligt, gennemsigtigt og til gavn for Grønland, siger han til Sermitsiaq.Foto: Mads Claus Rasmussen
Den tidligere socialdemokratiske
udenrigsminister Jeppe Kofod er blevet en del af det australske selskab Energy
Transition Minerals’ nye advisory board, hvor han med egne ord skal bruge sin
erfaring fra internationalt samarbejde og energipolitik til at skabe mere
dialog og tillid om, hvordan Grønland kan spille en aktiv rolle i den globale
grønne omstilling.
– Jeg tror på, at bæredygtig
råstofudvinding – når det sker ansvarligt – kan bidrage markant til både
Grønlands udvikling, den grønne energiomstilling og kampen mod klimaændringer,
lyder det fra Jeppe Kofod i et skriftligt svar til Sermitsiaq.
Den tidligere socialdemokratiske
udenrigsminister Jeppe Kofod er blevet en del af det australske selskab Energy
Transition Minerals’ nye advisory board, hvor han med egne ord skal bruge sin
erfaring fra internationalt samarbejde og energipolitik til at skabe mere
dialog og tillid om, hvordan Grønland kan spille en aktiv rolle i den globale
grønne omstilling.
Annonce
OM JEPPE KOFOD
Født 14. marts 1974 (51 år).
Medlem af Folketinget fra 1998 til 2014. Fra 2014-19 medlem af
Europa-Parlamentet.
I 2019 blev han af statsminister Mette Frederiksen udpeget
til ny udenrigsminister. Den rolle havde han frem til Folketingsvalget i 2022,
hvor han ikke blev valgt ind. I en kort periode i 2023 var han tilbage i Folketinget som stedfortræder for nu
afdøde Mette Gjerskov. I hele perioden som udenrigsminister og frem til hans
udtræden af Folketinget klæbede en overgrebssag fra 2008 til Jeppe Kofod, da
han som 34-årig i forbindelse med et arrangement i partiets ungdomsafdeling havde
sex med en 15-årig pige.
Umiddelbart efter at Jeppe Kofod var stoppet i Folketinget,
oprettede han kommunikations- og rådgivningsvirksomheden Kofod Global, der i
seneste årsrapport for 2024 er kommet ud med et positivt resultat på knap
260.000 kroner og en egenkapital på 370.000 kroner.
I 2023 bekræftede han over
for mediet Zetland, at en af hans kunder var råstofselskabet The Metals
Company, der arbejder for at få gang i dybhavsminedrift.
– Jeg tror på, at bæredygtig
råstofudvinding – når det sker ansvarligt – kan bidrage markant til både
Grønlands udvikling, den grønne energiomstilling og kampen mod klimaændringer,
lyder det fra Jeppe Kofod i et skriftligt svar til Sermitsiaq.
Den tidligere udenrigsminister stiftede i 2023 kommunikations- og
rådgivningsvirksomheden KofodGlobal. Samme år blev han af det canadiske selskab
The Metals Company hyret ind til at lave lobbyarbejde for dybhavsminedrift i
Arktis.
Til gavn for Grønland
I forhold til sin rolle som rådgiver for Energy Transition Minerals, der
aktuelt kører en retssag mod Grønland, så mener Jeppe Kofod, at han kan bidrage
til, at projekter som Kuannersuit ”gennemføres ansvarligt, gennemsigtigt og til
gavn for Grønland”.
– Jeg skal først og fremmest bidrage med rådgivning om, hvordan ETM kan
føre en åben og respektfuld dialog med grønlandske og danske interessenter.
Derudover håber jeg at kunne bringe min erfaring med grøn politik,
internationale relationer og samarbejde i spil, så projektet udvikles på en
måde, der er til gavn for både Grønland og den vestlige verden som har brug for
kritiske mineraler og råstoffer til grøn omstilling, elektrificering af vores
samfund og større energisikkerhed.
Der er tale om lønnet arbejde, men hvor meget Jeppe Kofod og de øvrige
medlemmer af selskabets advisory board har fået tilbudt, vil hverken Jeppe
Kofod eller selskabets direktør Daniel Mamadou oplyse til Sermitsiaq.
Jeppe Kofod var udenrigsminister fra 2019-22, hvor blandt andet den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og hans efterfølger Antony Blinken besøgte henholdsvis København i 2019 og Kangerlussuaq i 2021.Ólafur Steinar Rye Gestsson
Ifølge Naalakkersuisoq for råstoffer Naaja H. Nathanielsen
så hjælper Jeppe Kofod og de øvrige medlemmer af selskabets advisory board det
australske selskab med at navigere i udfordringer og udnytte muligheder i
Grønland. Og de repræsenterer dermed selskabets interesser.
Heri er Jeppe Kofod ikke enig.
Han mener ikke, at han
repræsenterer selskabet, men kun rådgiver og tilbyder sin ekspertise, hvor han
kan. Han mener heller ikke, at han har en rolle i den juridiske sag, der om
lidt skal køre ved Grønlands Landsret, og hvor Grønland kan ende med at skulle
give selskabet en udnyttelsestilladelse til Kuannersuit eller betale 76 milliarder
kroner i erstatning.
– Jeg har ingen rolle i den juridiske sag, og det er helt afgørende, at
den håndteres i de rette, uafhængige instanser. Mit fokus ligger et andet sted
– på, hvordan man fremover kan skabe en bedre og mere tillidsfuld dialog mellem
parterne. Jeg håber, at man kan finde løsninger, der er rimelige og skaber
fælles fremdrift.
Kritik fra miljøorganisation
Miljøorganisationen NOAH har til Sermitsiaq sagt, at det er
uforståeligt, at Jeppe Kofod vil samarbejde med et mineselskab, der forsøger at
undergrave Grønlands selvstyre.
Den opfattelse deler Jeppe Kofod ikke.
– Jeg respekterer, at der er stærke holdninger i den her debat, men jeg
deler ikke den beskrivelse. Jeg er med, fordi jeg tror på, at samarbejde og
gennemsigtighed er vejen frem. Jeg forsøger at bidrage til, at parterne taler
sammen og finde løsninger.
NOAH har også peget på, at Jeppe Kofod muligvis har
forbindelser til den danske regeringstop, og at det kunne blive problematisk i
relationen mellem Danmark og Grønland.
Foreholdt denne bekymring, siger Jeppe
Kofod:
– Jeg har ikke nogen politisk rolle længere, og jeg er udelukkende en del af
ETM’s advisory board som privatperson. Min erfaring fra politik og
internationale samarbejder bruger jeg til at skabe forståelse og bygge bro. Jeg
ønsker det bedste for Grønland, og jeg mener, at et stærkt, tillidsfuldt
forhold mellem Grønland og Danmark er helt afgørende for begge parter.
Til Sermitsiaq har Statsministeriet oplyst, at de ikke har været involveret
i udpegningen af medlemmer til ETM’s advisory board.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.