IT-sikkerheden i højsædet hos Tele
I erkendelse af en øget sårbarhed overfor uheld og angreb har Tele-Post fokus på at løbende at styrke sikkerheden
Med en stigende afhængighed af telekommunikationen, stiger også sårbarheden overfor uheld og ondsindede angreb.
Tele-Posts administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen peger selv på den aktuelle situation med brud på søkablerne, som et eksempel, der illustrerer denne sårbarhed.
- I Tele-Post arbejder vi med sikkerheden på flere niveauer. For det første sikrer vi vores installationer, som søkablet, rent fysisk, så godt som det er muligt. En del af den sikkerhed er, at vi søger at sikre os, at der er flere veje igennem. Det har således været fremsynet, at man i sin tid lagde to søkabler, der forbinder Grønland med omverdenen, siger Kristian Reinert Davidsen.
Sidstnævnte viste sin værdi ved bruddet på søkablet i syd. Her kunne trafikken i løbet af kort tid omlægges til at gå til og fra Island, og dermed mærker kunderne ikke mere til bruddet i syd.
Ved rent fysiske brud på søkablet vil som oftest ske som følge af et uheld.
Uddannelse af medarbejdere
Målrettede angreb vil typisk været rettede mod de elektroniske systemer. Det kan være i form af spionage eller egentlig ødelæggende hackerangreb.
- Vi oplærer vores medarbejdere i, at de skal være særdeles opmærksomme på, at uvedkommende ikke misbruger dem ved at skabe sig adgang til vores systemer ved hjælp af inficerede e-mails eller lignende, fortæller Kristian Reinert Davidsen.
Tidligere havde man et billede af en hacker, som en slags computernørd, der brød ind i computersystemer eller sendte virus rundt, nærmest for at bevise sin kunden. I dag er derudover tale om organiserede kriminelle og stater med efterretningstjenester, der bryder ind i computersystemer.
- Derudover sikrer vi os ved at uvedkommende ikke kan få adgang til vigtige installationer, siger Tele-Post direktør om et andet punkt, hvor man sikrer sig mod mulige angreb.
Løbende opgradering af sikkerheden
En styrket it-sikkerhed er i lyset af den øgede sårbarhed skrevet ind i Tele-Post gældende strategi, hvor sikkerheden skal veje tungt ved beslutninger om design, opgradering og udskiftninger netværket.
Virksomheden trækker i den forbindelse på ekspertise udefra for at sikre sig, at sikkerheden følger med udviklingen i sårbarheden og sikkerhedstruslerne.
- Vi samarbejder med eksperter for løbende at holde vores sikkerhed opdateret.