Island får nyt lavpris-flyselskab

Tirsdag blev et nyt lavpris-flyselskab præsenteret i Reykjavik. Det er tidligere medarbejdere i WOW Air, der står bag det nye flyselskab, som får navnet Play.

Offentliggjort

WOW Air gik konkurs i marts og siden har nogle af medarbejderne arbejdet på at få dannet et nyt flyselskab. Det er lykkedes med kapital fra et irsk investeringsselskab og islandske investorer.

Direktør Arnar Már Magnusson forventer at de to første Airbus 321-fly kommer i luften i løbet af vinteren, og de skal flyve til seks forskellige europæiske byer. Når næste sommer nærmer sig skal flåden af fly udvides til seks, så det også er muligt at flyve til fire nordamerikanske destinationer.

Rødt design

Plays flyvemaskiner bliver malet røde og forretningsplanen opererer med, at man om tre år har 10 flyvemaskiner.

Billetsalget åbner i løbet af indeværende måned, og de første 1000 billetter vil være gratis, oplyses det på hjemmesiden.

Det er luftfartsfolk med erfaring fra WOW air og islandske Air Atlanta, der står bag Play. Direktør Arnar Már Magnússonvar således direktør for flyoperationer i WOW Air, indtil selskabet gik konkurs i marts. Det er angiveligt irske Avianta Capital, der har sikret sig en ejerandel på 80 procent af det nye selskab, skriver flymagasinet check-in.dk.

WOW genopstår

WOW Airs varemærke og domænenavn blev overtaget af den amerikanske forretningskvinde Michele Ballarin, der også har proklameret, at man i vintermånederne vil gå i luften med et nyt luftfartsselskab.

Powered by Labrador CMS