boliger
Ini: Højere varmeudgifter er hovedårsagen til stigende restancer
På tre år er restanceudviklingen hos Inis lejere vokset fra 51 millioner kroner til 75 millioner kroner. Alene til selvstyret
Opad, opad, opad.
Sådan er det gået med restanceudviklingen de seneste år.
Det viser triste tal fra boligadministrationsselskabet Ini.
I 2011 skyldte Inis lejere 51 millioner kroner, i 2012 55 millioner kroner, i 2013 67 millioner kroner, mens tallet var vokset til 75 millioner kroner i 2014. Det er alene restancer til selvstyret. Dertil skal lægges restancer til de enkelte kommuner, hvor borgerne i Kommune Kujalleq i 2014 skyldte 17 millioner kroner til Kujalleqs kommunale boliger.
Borgerne i Qaasuitsup Kommunia skyldte i 2014 9 millioner kroner til Qaasuitsup Kommunias kommunale boliger, mens borgerne i Qeqqata Kommunia i 2014 skyldte 9 millioner kroner til Qeqqata Kommunias kommunale boliger.
Læs: Trussel om politi får boliglejere til at betale
Læs: Kujalleq-borgmester vil have indført løntræk til huslejen
En ond cirkel
- Som bekendt er varmeudgifterne steget kraftig de sidste par år, og varmen fylder i dag 1/3-del af huslejen. Det er, så vidt jeg kan se, dér, hvor skoen trykker, da lejere ikke kan få boligsikring for varmeregningerne, forklarer kommunikationschef i Ini, Else Løvstrøm, til Sermitsiaq.AG.
Boligsikringen stammer fra 1978 og er sidst blevet justeret i 2001, oplyser kommunikationschefen i Ini.
Læs: Knud Kristiansen afviser at indføre en ‘kiffaq-konto'
Læs: 398 boliglejere venter på at blive smidt ud
- Det hele er jo en ond cirkel. Jo flere restancer, jo færre penge har de forskellige boligafdelinger til driften af afdelingerne og jo færre penge til renoveringerne. Jo færre renoveringer, jo dyrere bliver varmeudgifterne, påpeger Inis kommunikationschef.
Se grafik over restanceudviklingen under billedet