I Europa overvejer flere byer forbud mod krydstogtskibe
Efter pandemien er der igen gang i krydstogtturismen. Borgmestre i flere europæiske byer kæmper mod overturisme.
Selv om tallet var meget højere før corona, var der i 2021 4,8 millioner mennesker, der globalt tog på krydstogt. I 2019 var tallet næsten 30 millioner.
Det fremgår af den internationale statistikportal statista.com, skriver avisen Sermitsiaq.
Efter coronaen er der igen kommet gang i krydstogt-turismen. I år og de kommende år ventes en kraftig vækst, og der tales om, at det er et spørgsmål om tid, før 2019-rekorden bliver overhalet.
Borgmestre i flere byer i Europa kæmper mod overturisme. Byerne overvejer at indføre forbud mod krydstogtskibe eller kraftige begrænsninger i antallet af krydstogtskibe. Det sker på grund af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold, skriver onlinemediet euronews.travel.
Samtidig med, at der kommer flere og flere krydstogtskibe til Barcelona i Spanien, vokser lokale politikernes og indbyggeres kamp for at lægge en dæmper på Barcelonas status som en af verdens mest populære krydstogtdestinationer.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: