Hardenberg ude af Greenland Developments bestyrelse

Bestyrelsen for Selvstyrets projektsekretariat vedrørende aluminiumsprojektet, Greenland Development, er blevet slanket .

Svend Hardenberg forlader bestyrelsen i Greenland Development. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

På selskabets generalforsamling torsdag offentliggjorde Naalakkersuisut (landsstyret), at det havde udpeget en ny bestyrelsesformand.

Selskabets formand, energidirektør Svend Hardenberg, blev erstattet af vicedirektør i Tele, Steen Montgomery-Andersen, der oprindelig er menigt medlem af bestyrelsen.

Kommiteret Peter Beck fra Departementet for Finanser er ny næstformand.

Derudover er bestyrelsen skåret ned fra syv til fire medlemmer.

De to øvrige bestyrelsesmedlemmer er Ole Thor Hermansen, der er udpeget af Qeqqata Kommunia og Christel Lund Jæger-Hansen fra Departementet for Erhverv.

Powered by Labrador CMS