Grønlandsbanken får plus på over 100 millioner kroner
Grønlandsbanken kan endnu engang mønstre et stort overskud. Denne gang på 100,4 millioner kroner.

Det fremgår af regnskabet, der netop er blevet offentliggjort. Overskuddet er før skat og svarede til bankens opjusterede forventninger.
Det tilsvarende resultat for 2008 var på 71,8 millioner kroner og skal ses i lyset af finanskrisen.
Resultat før skat forrenter primo egenkapitalen med 16 procent. Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger blev på kr 111,7 millioner kroner
Omkostningerne steg med med 19,4 millioner kroner, hvoraf godt halvdelen af stigningen skyldes øget provision til Det Private Beredskab.
Nedskrivninger udgjorde 0,5 procent af bankens udlån og garantier.
Grønlandsbanken har fortsat et solidt indlånsoverskud, god likviditet og en overdækning i forhold til lovkravet på 161,7 procent.
Banken venter i 2010 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på niveau med 2009.