Grønlands Erhverv har valgt ny formand

Krissie Berthelsen Winberg er valgt til ny formand i arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv.

Kristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Ifølge afgående formand Henrik Leth et tiltrængt generationskifte i organisationen.
Kristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv.
Kristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv.
Kristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Sermitsiaq.AG / Thomas VeirumKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Sermitsiaq.AG / Thomas VeirumKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Ifølge afgående formand Henrik Leth et tiltrængt generationskifte i organisationen. PrivatKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Sermitsiaq.AG / Thomas VeirumKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Sermitsiaq.AG / Thomas VeirumKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Ifølge afgående formand Henrik Leth et tiltrængt generationskifte i organisationen. PrivatKristine "Krissie" Berthelsen blev lørdag formiddag valgt til ny formand for Grønlands Erhverv. Sermitsiaq.AG / Thomas Veirum
Offentliggjort

Arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv (GE) har lørdag skiftet ud på formandsposten.

Ny formand er Krissie Berthelsen Winberg, der afløser Henrik Leth, som har siddet på posten i mere end et årti.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på arbejdet og møde jer alle sammen.

- Jeg har været arbejdsgiver i de sidste 20 til 25 år, så jeg kender problemstillingerne, lød det fra Krissie Berthelsen Winberg, efter hun var blevet valgt på organisationens delegeretmøde.

Hun lagde vægt på, at landets virksomheder ifølge hende rummer en stor del af løsningerne på de problemer, som politikerne har svært ved at løse. Det skyldes blandt andet virksomhedernes evne til at omstille sig, lød det fra den nye formand.

- Tak, Henrik

Krissie Berthelsen Winberg ejer spisestederne Esmeralda og Pascucci i Nuuk. Hun er desuden stifter af Nanubørn, hvor hun gennem 12 år lavede projekter til gavn for udsatte familier, og hun har også været medlem af Royal Greenlands bestyrelse.

Hun rettede også en tak til den afgående formand:

- Tak, Henrik, du bliver svær at erstatte. Du har sat et solidt og grundigt aftryk, lød det.

Henrik Leth fortalte vedrørende bestyrelsens motivation for at indstille Berthelsen som formand, at hun er et tiltrængt generationsskifte i organisationen:

Behov for generationsskifte

- Hun er godt engageret i samfundet, og hun er ikke nervøs for at sige sin mening. Det skal man være i stand til på denne post.

- Vi har et enormt behov for et generationsskifte, og Krissie vil være den rette til at føre vores strategi ud i livet og gennemføre generationsskifte, sagde Henrik Leth i forbindelse med indstillingen af Berthelsen til ny formand.

Henrik Leth har tidligere oplyst, at han flytter til Danmark for at blive direktør i Polar Seafood Denmark, og i den anledning aflagde han lørdag sin sidste beretning som formand for GE.

Stilhed for Erik Nørskov

Organisationens delegeretmøde blev afholdt på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Mødet begyndte med et øjebliks stilhed for at mindes afdøde Erik Nørskov, der var en kendt erhvervsmand fra Qaqortoq, som også var aktiv i GE gennem adskillige år. Han døde i marts.

Under sin beretning glædede Henrik Leth sig over, at det var første delegeretmøde, efter at coronaen har sluppet sit tag. Til gengæld er coronaen blevet afløst af en ny krise med international uro og prisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine.

Henrik Leth kommenterede også de samfundsøkonomiske forhold, hvor han nævnte, at Økonomisk Råd og Nationalbanken gennem flere år har advaret om, at den offentlige økonomi har et problem på længere sigt, hvor udgifterne vil overstige indtægterne.

Svirp til politikerne

- Det er svært at læse ud af den politik, der føres, hvad vi skal leve af i fremtiden.

- Jeg synes, man skulle sætte fokus på at løse de problemer, vi har, og forsøge at skabe bæredygtig vækst med de rammer, vi har, lød det fra formanden under hans beretning.

Han glædede sig dog over, at koalitionen nu består af både Inuit Ataqatigiit og Siumut og således hviler på 22 mandater, fremfor den tidligere IA-Naleraq koalition der kunne fremvise 16 mandater. En bredere koalition taler for en mere stabil regeringsførelse, vurderede Henrik Leth, der slog et slag for, at politikerne gør mere for at udvise stabilitet og lave gunstige forhold for at tiltrække investeringer - også fra udlandet:

- Penge til investeringer er som en lille flod. Hvis man lægger en sten, så flyder vandet uden om.

Powered by Labrador CMS