Grønland på råstofmesse: Handler lukkes i Toronto
Bæredygtig minedrift og sjældne jordarter var i fokus,da verdens største råstofmesse PDAC løb af stablen iToronto i begyndelsen af ugen. Knap 70 erhvervsfolkog repræsentanter fra Selvstyret deltog. Man skal ikkeunderkende vigtigheden af PDAC for erhvervslivet, sigerdirektør i GE.
– Siden år 2000 har udenlandske selskaber lagt mere end 5 milliarder kroner i Grønland i forskellige erhvervsaktiviteter. Vores virksomheder nyder godt af de mange efterforskningsselskaber, der køber arbejdskraft og udstyr lokalt. Så jeg synes absolut, at vi får meget ud af at deltage på PDAC i Toronto.
- Jeg tror ikke, man kan understrege nok, hvor meget forretning, der bliver lavet, og hvor mange aftaler, der konkret lukkes i disse dage, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Siden slutningen af 1990’erne har erhvervsfolk og politikere fra Grønland rejst til Canada for at deltage i verdens største råstofmesse: »Prospectors & Developers Association in Canada« (PDAC) i Toronto. I år var ingen undtagelse. En 70 mand stor delegation fra både det grønlandske erhvervsliv, udenlandske råstofselskaber samt selvstyrets repræsentanter herunder naalakkersuisoq for råstoffer og justitsområdet, Aqqaluaq B. Egede deltog således fra den 4.-8. marts i Torontos kongreshaller.
Virksomheder og råstofselskaber
Fra erhvervslivet deltog medarbejdere fra Air Greenland, Arctic Import, Arctic Law, BDO, Blue Water Shipping, Cowi, Gorrissen Federspiel, Bank of Greenland, Illit Insurance, Kalaallit Insurance, Greenland Travel, Grønlands Erhverv, Dansk Industri, Rambøll, Nuna Law, Royal Arctic Line, Sermeq Helicopters, Sikuki Harbour m.fl.
Læs hele historien i denne uges udgave af Sermitsiaq. Få adgang her: