Grønland er det mest populære rejsemål

Glem alt om Costa del Sol og andre eksotiske rejsemål. I foretrækker at holde sommerferie i Grønland

De fleste af Sermitsiaq.AGs læsere holder i år sommerferie i Grønland. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Grønland er suverænt det mest populære sommerferiemål for Sermitsiaq.AGs læsere i år. For læserne af hjemmesiden i både Grønland og Danmark er Grønland årets sommerferiemål for næsten halvdelen. Derefter følger Danmark, hvor hver fjerde tilbringer sommerferien i år.

Det viser en afstemning her på hjemmesiden.

Af de af læserne, der bor på Grønland, holder 56 procent ferie i Grønland, mens 28 procent tager til Danmark og 16 procent rejser til helt andre lande ude i verden.

De af Sermitsiaq.AGs læsere, der bor i Danmark, er også flittige gæster i Grønland her til sommer.

Her kommer de fleste nemlig til Grønland på ferie, mens et næsten lige så stort antal holder ferie i Danmark.

For over 10 procent af læserne gælder det dog, at de slet ikke skal på sommerferie i år, men der skal dog alligevel lyde et ønske om god sommer til jer også.

Powered by Labrador CMS