Fusion rykker nærmere
Flere modeller er i spil, efter naalakkerusiut tidligere i år satte et arbejde i gang for at sammenlægge aktiviteterne på turisme- og erhvervsudviklingsområdet.

Fusionsprocessen er sat i gang, fordi politikerne ønsker en organisatorisk slankning på området.
I dag er opgaverne fordelt mellem tre selskaber, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Greenland Venture, der tilbyder kapital, og Greenland Development, der arbejder med aluminiumsprojektet.
Blandt de modeller, der er i spil, er en to-deling på området, hvor turismeområdet i vidt omfang fortsat fungerer selvstændigt, mens de øvrige aktiviteter samles under et andet selskab.
En mulig model er desuden at lade Inuit Service Company (ISCO) indgå som en del af et kommende erhvervsudviklingsselskab. ISCO er, lige som de øvrige selskaber, 100 procent ejer af selvstyret. Virksomheden er medejer af Greenland Contractors, som styrer de civile aktiviteter på Thulebasen.