ANNONCE

Frostblomsterne i vinduet

Et juleeventyr fra Brugseni

Den nat, frosten kom for alvor, drømte Naja, at nogen bankede blidt på ruden.

Da hun vågnede, var hele vinduet fuldt af hvide blomster: Fjer og stjerner og små, spidse blade, der var vokset i glasset, mens hun sov. Byen, havnen og fjeldet var væk. Der var kun is.

»Aataa!« råbte hun. »Nogen har malet på vinduet!«

FAKTA

Brugseni i julemåneden

  • Masser af gode juletilbud i alle tilbudsaviser og med 3% Divi Plussi på alle medlemskøb.

  • Gratis trykte julekalendere til alle børnefamilier med mulighed for at vinde gavekort-præmier, afhængigt af hvor mange juletræer, man finder i julekalenderen.

  • Trykte rabatkuponer med mulighed for at spare stort og ekstra på juleindkøbene. På bagsiden er der tilmed en QR-kode, som giver to måneders gratis abonnement på Sermitsiaq.

  • Ønsketræet (Angel Tree) i Brugseni Nuuk: Børn og familier hænger deres ønsker op, og kunder kan købe en gave ud fra ønsket. Familien henter gaven i Brugseni Nuuk.

  • Digitale julespil i Brugseni app’en: Præmier som iPad, iPhone, MacBook Neo og et rejsegavekort fra Air Greenland.

NB: Læs mere i de kommende tilbudsaviser og følg med i Brugseni app’en og på de lokale Facebooksider for hver butik, så du kan holde dig opdateret om alle Brugsenis juleaktiviteter.

Aataa Karl kom ind i sine uldstrømper med kaffekoppen i hånden. Han satte sig på hug foran ruden og nikkede, som om han havde ventet gæster.

»Det er frostblomsterne, min pige,« sagde han. »De kommer, når mørket er længst. De bor i isen og passer på lyset, mens det er koldt. Men når frosten bliver for tyk, kan lyset ikke komme igennem. Så skal nogen hjælpe dem.«

»Hjælpe hvordan?«

»Pust varmt på glasset, og skrab helt forsigtigt med neglen. Så åbner de en lille rude til dig. Men de viser kun det, der er værd at se.«

Naja trak ærmet ned over hånden, pustede og skrabede. Hun gjorde det, som man åbner en gave: langsomt.

© Kalaallit Nunaanni Brugseni

Den første rude

Isen smeltede i en rund plet, og bag den lå butikken nede ved bymidten - Brugseni. Lyset væltede ud ad døren, og lige indenfor hang der sokker. Røde sokker, stribede sokker, hjemmestrikkede sokker. Børn løb rundt mellem dem og hængte deres egen op med navnet på.

»Julesokkerne,« sagde aataa. »De hænger i butikken, og så bliver de fyldt op. Derefter kan børnene hente dem på 3. adventssøndag. Sådan gør de i Brugseni-butikkerne over hele landet. Tusindvis af sokker, Naja.«

»Hvem fylder dem?«

»De lokale foreninger sammen med Brugsenis lokalråd. Folk, du kender, og folk, du ikke kender. Det er hele pointen.«

Naja tænkte på sin egen sok, den gule med hul i tåen. Hun besluttede, at den skulle med.

Den anden rude

Hun flyttede sig lidt og skrabede igen. Denne gang trådte et træ frem i isen. Ikke et juletræ, men et træ ved indgangen med små papirstjerner i grenene. På hver stjerne stod et ønske, skrevet med nølende børnehænder eller med store, voksne bogstaver.

»Ønsketræet,« sagde aataa og blev lidt stille. »Familierne hænger deres ønsker op. Så kommer en kunde, måske en, de aldrig har mødt, tager en stjerne og køber gaven. Bagefter kan familien hente den i butikken.«

Naja så en mand i sort hue tage en stjerne ned, læse den og smile for sig selv, mens han puttede den i lommen.

»Så er der en, der får sit ønske opfyldt,« hviskede hun.

»Så er der to,« sagde aataa. »Den ene får en gave. Den anden får glæden ved at give.«

© Kalaallit Nunaanni Brugseni

Den tredje rude

Den tredje rude var svær at åbne, for den lå helt nede i hjørnet. Men da isen gav efter, så Naja deres egen stue, bare set udefra.

På køleskabet hang julekalenderen, hvor hun hver aften ledte efter de små røde juletræer, der gemte sig mellem tallene. Fandt man mange, ventede der et gavekort. På spisebordet lå det første af fire små kort, én rabatkupon før hver søndag i advent. Ligesom lysene på en adventskrans: et mere, og et mere, og et mere.

»Se bagsiden,« sagde aataa og vendte kortet.

Der var et lille firkantet mønster af prikker og streger, næsten som en frostblomst. Aataa holdt telefonen hen over det.

»Hvad sker der?«

»En rude mere, min pige. To måneder med digital adgang til Sermitsiaq, helt gratis. Historier fra hele landet, hver eneste dag.«

Den fjerde rude

Den fjerde rude åbnede sig næsten af sig selv, som om frostblomsterne havde ventet på, at Naja skulle nå så langt.

Bag den sad storebror Inuk i sofaen med telefonen i hånden. Han havde åbnet Brugseni appen og spillede dagens julespil, og hans øjne blev store.

»Naja! Se! Man kan vinde en iPad!«

Naja pressede næsen mod glasset. Der var ikke bare en iPad. Der var også en iPhone og en MacBook, og allerøverst lå en flybillet fra Air Greenland.

»Tænk, hvis det blev os,« sagde Inuk.

»Så skal jeg have iPad’en,« sagde Naja med det samme.

»Og jeg tager flybilletten,« sagde aataa og blinkede. »Man ved aldrig, hvad man kan vinde.«

© Kalaallit Nunaanni Brugseni

Lyset

Det blev aften. Naja stod ved vinduet, og nu var der ruder overalt. Små, runde, glødende ruder i isen, og gennem hver af dem strømmede lyset ud over sneen.

»Nu kan lyset komme ud,« sagde aataa.

»Men det var jo ikke frostblomsterne, der lavede lyset,« sagde Naja.

»Nej.« Han smilede. »Det var alle os andre. Frostblomsterne passer bare på det.«

Og langt nede i isen, hvor ingen kunne se det, lukkede frostblomsterne deres små kronblade og sov.

Annoncørbetalt indhold bragt i samarbejde med Kalaallit Nunaanni Brugseni

Powered by Labrador CMS