Foreløbig melding: Eksporten falder en smule

Eksporten af fiskeprodukter landede på 5,3 mia. kr. i 2023. Det er 95 mio. kr. mindre end året før, viser opgørelse af foreløbige tal.

Eksportværdien af stenbiderrogn er samlet set steget med 41,9 procent, viser opgørelse fra Grønlands Statistik.

Grønlands Statistik er klar med det første overblik over, hvordan det gik med fiskeeksporten i 2023.

Ifølge foreløbige tal landede eksporten på samlede 5,3 mia. kr.:

- Eksportværdien i perioden januar-december var på 5.301 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, er der tale om et fald på 95 mio. kr., svarende til 1,8 pct. det skal dog understreges at tallene er foreløbige tal og skal derfor tolkes med varsomhed, skriver Grønands Statistik.

Med hensyn til udviklingen i de vigtigste arter opsummerer statistikkontoret udviklingen på følgende vis:

  • Rejer - Eksportværdien af rejer er i januar-december 2023 steget med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 21 mio. kr. mængderne faldt med 5,6 pct. og priserne steg med 6,7 pct.
  • Hellefisk - Eksportværdien af hellefisk er steget med 2,0 pct. mængderne er steget med 6,0 pct. og kiloprisen er faldet med 3,7 pct.
  • Torsk - Eksportværdien af torsk er samlet set faldet med 5,2 pct. mængderne er steget med 6,4 pct. og kiloprisen er faldet med 10,9 pct.
  • Krabber - Eksportværdien af krabber er faldet med 47,7 pct. mængderne er faldet med 8,6 pct. og kiloprisen er faldet med 42,8 pct.
  • Stenbiderrogn - Eksportværdien af stenbiderrogn er samlet set steget med 41,9 pct. mængderne er steget med 50,7 pct. og kiloprisen er faldet med 5,9 pct.
Powered by Labrador CMS