Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i Selvstyret har udarbejdet et forslag til ændringer af bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet, så det fremover skal være forbudt at bruge trawl til fiskeri efter torsk inde i fjordene. Det skete efter fiskeriaktørerne har udtrykt alvorlig bekymring for netop den slags kystnært fiskeri efter torsk
Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning er ved at behandle høringssvarene, så der kan ske tilpasninger til forslaget på baggrund af høringssvarene. Men departementet har imidlertid også allerede udarbejdet forslag til revision af den omtalte bekendtgørelse, så det fremover skal være forbudt at bruge trawl til fiskeri efter torsk inde i fjordene.Trawleren på billedet er ikke tilknyttet til trawlfiskeri efter torsk, som er omtalt i artiklen.Foto: Leiff Josefsen
Arne MølgaardArneMølgaard
Offentliggjort
Efter ikrafttrædelse af fiskeriloven i 2025, var det ifølge bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet, tilladt for fartøjer med kystnær licens, at bruge trawl ved kystnært fiskeri efter torsk indenfor tre sømils grænsen.
Ifølge Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, GFJK, i Selvstyret, var der tre fartøjer, der har benyttet sig af denne mulighed i 2026. Men dette vakte ramaskrig og bekymring iblandt fiskeriorganisationer og fiskeriaktører, særligt i Nuuk-området, idet man mener, at denne form for fiskeri er ødelæggende for torskefiskeriet i kystnære områder. Derfor offentliggjorde Naalakkersuisut i slutningen af maj, at der var igangsat en høringsproces med hensyn til revidering af netop denne bekendtgørelse. Høringsfristen sluttede 13. juli.
Efter ikrafttrædelse af fiskeriloven i 2025, var det ifølge bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet, tilladt for fartøjer med kystnær licens, at bruge trawl ved kystnært fiskeri efter torsk indenfor tre sømils grænsen.
Ifølge Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, GFJK, i Selvstyret, var der tre fartøjer, der har benyttet sig af denne mulighed i 2026. Men dette vakte ramaskrig og bekymring iblandt fiskeriorganisationer og fiskeriaktører, særligt i Nuuk-området, idet man mener, at denne form for fiskeri er ødelæggende for torskefiskeriet i kystnære områder. Derfor offentliggjorde Naalakkersuisut i slutningen af maj, at der var igangsat en høringsproces med hensyn til revidering af netop denne bekendtgørelse. Høringsfristen sluttede 13. juli.
I en pressemeddelelse oplyser Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, at Naalakkersuisut er klar over de udfordringer, som er fremkommet ved tilladelse til trawlfiskeri efter torsk kystnært, særligt i Nuuk-fjorden. Derfor er der ifølge departementet sat et arbejde i gang med at tilpasse regulering af trawlfiskeriet efter torsk i den relevante bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet.
Forslag til ændringer
Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning er ved at behandle høringssvarene, så der kan ske tilpasninger til forslaget på baggrund af høringssvarene. Men departementet har imidlertid også allerede udarbejdet forslag til revision af den omtalte bekendtgørelse. Her foreslås det, at i området mellem kysten og tre sømil fra basislinjen er fiskeri med fartøjer, som ifølge deres målebrev er 24 meter eller 120 BT eller derover, ikke tilladt. Forbuddet i det angivne område gælder al fiskeri med vod eller trawl efter hellefisk, rødfisk, helleflynder og havkat. Det foreslås også, at fiskeri indenfor basislinjen med vod eller trawl efter torsk er forbudt uanset fartøjets størrelse.
Annonce
Det betyder dog, at der fortsat kan fiskes efter torsk med trawl kystnært, men kun fra basislinjen og ud til 3 sømil fra basislinjen. Der kan dog ikke længere fiskes med trawl inde i fjordene. Det foreslås desuden, at der skal være forbud mod at fiske efter torsk med garn på dybder der overstiger 200 meter. Forbuddet skal sikre, at der ikke forekommer utilsigtet fangst af hellefisk med torskegarn.
Departementet forventer at kunne forelægge en revideret bekendtgørelse til godkendelse hos Naalakkersuisut midten af august.
Lytter til fiskeriet
Med hensyn til forbud mod trawlfiskeri efter torsk indenfor tre sømils grænsen, mener Pele Blytmann, som er formand for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK, at Naalakkersuisut dermed har lyttet til fiskeriets bekymringer.
Pele Blytmann, som er formand for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK, mener, at Naalakkersuisut har lyttet til fiskeriets bekymringer, over brug af trawlere til fiskeri efter torsk inde i fjordene.KNAPK.
– Under høringsprocessen udtrykte alle fiskeriaktører helt klart, at man var imod brug af trawl til fiskeri efter torsk inde fjordene. Efterfølgende har vi i KNAPK afholdt et konstruktivt møde med Peter Borg i sommerens løb. På baggrund af ændringsforslaget til bekendtgørelsen synes jeg derfor, at Naalakkersuisut har lyttet til vores ønsker, siger han.
Ifølge KNAPK-formanden har fiskere, heriblandt bundgarnsfiskere i fjordene, været generet meget alvorligt af trawlfiskeriet.
Det er ifølge Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg, vigtigt for Naalakkersuisut at reagere på fiskernes henvendelser om udfordringerne i forbindelse med trawlerfiskeri efter torsk i fjorden.
Emnet drøftet
I en pressemeddelelse oplyser Bentiaraq Ottosen, Atassut, der er formand for Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget i Inatsisartut, at udvalget har på sit seneste møde drøftet udviklingen vedrørende trawlfiskeri i fjordene, med specifikt fokus på torskefiskeri.
– Emnet har stor betydning for både fiskerierhvervet og forvaltningen af Grønlands levende marine ressourcer, og udvalget har derfor besluttet at følge udviklingen tæt.
– Udvalget finder det væsentligt, at den fremtidige regulering af fiskeriet sker på et solidt fagligt og bæredygtigt grundlag.
– Bæredygtighedsprincippet bør fortsat være et bærende element i forvaltningen af fiskeressourcerne, således at der sikres en ansvarlig udnyttelse af bestandene til gavn for både nuværende og kommende generationer, oplyser Bentiaraq Ottosen på vegne af Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget.
Udvalget finder det samtidig vigtigt, at der opretholdes en god balance mellem hensynet til naturgrundlaget og de erhvervsmæssige interesser, som knytter sig til det kystnære fiskeri.
Den samlede torskekvote for 2026 er på 23.015 tons.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.