Fond henter inspiration i Danmark

Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat har været til Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab i Kolding og hente inspiration til deres eget kommende event.

Offentliggjort

Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat forbereder sig på afholdelse af en stor idekonkurrence for folkeskoleelever i Grønland til november. Som en del af forberedelsen har fonden deltaget ved DM i Entreprenørskab i Kolding.

Blandt andet var eventprojektleder, Aviaq Brandt blandt dommerne ved mesterskaberne, hvor de 23 finalehold med unge fra 7.-10. klasse fra hele Danmark pitchede deres idéer.

Ideerne blev præsenteret ved hjælp af videoer, markedsanalyser og prototyper for at overbevise dommere fra erhvervslivet om deres produkts potentiale.

- Der var unge fra Danmark og Færøerne med i år, og jeg er dybt imponeret og stolt over det som de unge viste frem for os dommere. Den oplevelse betyder også at vi selv er blevet inspireret til vores egen Arsarnerit Inuussutai til november. En vigtig oplevelse der gav indblik i hvad der kræves for vores egne kommende grønlandske deltagere, udtaler Aviaq Brandt.

Vil udbrede entreprenørskab i Grønland

Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat var med i afviklingen af dette event for at hente inspiration og viden til den kommende grønlandske idékonkurrence for folkeskoleelever og studerende, Arsarnerit Inuusuttai, der afholdes i november 2022.

Regionsleder Mette Steenholdt understreger, at fonden har arbejdet i mange år med at udbrede og opbygge viden om entreprenørskab og innovation for mange lærere i skoler i Grønland. Og indspark fra eventet i Kolding giver en god balast til det kommende arrangement her i landet.

-Efter oplevelsen i Kolding, kan vi for alvor komme i gang med planlægningen af Arsarnerit Inuusuttai, så skoleelever og studerende på kysten kan mødes og præsentere deres kreative ideer til konkurrencen, mødes med andre unge mennesker om en fælles interesse og tilmed have muligheden for at deltage ved DM i 2023, siger hun.

Powered by Labrador CMS