Flere ønsker svar på udsmidning af kartofler
For mange grønlandske kartofler bliver smidt ud, og der må derfor findes bedre løsning på blandt andet opbevaring, mener politikere og forkvinde i SPS.
Grønlandsk kartoffelproduktion skal udvikles hele tiden.
Det mener borgmester i Kommune Kujalleq Stine Egede (IA). Alt for mange grønlandske kartofler er blevet smidt ud de seneste år, og det bør ændres, melder hun ud på kommunens hjemmeside.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Forkvinde i Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut - De Samvirkende Fåreholderforeninger (SPS), Elna Jensen deler bekymringen, selv om det ikke er nyt, at mange sydgrønlandske kartofler ender på dumpen. Flere faktorer kan spille ind, fortæller Elna Jensen.
Problemet med udsmidningerne har vi selvfølgelig hørt gang på gang, og jeg ved, at flere faktorer spiller ind. Det er mange tons kartofler, der bliver smidt ud år efter år, da mange butikker ikke køber dem fra Neqi A/S, som kan være på grund af høje fragtpriser, siger Elna Jensen til Sermitsiaq.
At dyrke og høste kartofler er en tids- og ressourcekrævende proces, og der må findes en løsning på bedre opbevaring af grøntsagerne efter høst, mener Elna Jensen.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af Sermitsiaq her: