Flere miljøorganisationer advarer imod uranudvinding

Det er organisationerne Avataq fra Grønland, Det Økologiske Råd, Noah Friends of the Earth Denmark, Vedvarende Energi samt 30 fåreholdere i Sydgrønland, som nu i en pressemeddelelse advarer imod mineprojektet på Kuannersuit (Kvanefjeldet).

I følge pressemeddelelsen anbefaler disse organisationer, at en ny international ekspertgruppe, der skal rådgive om udviklingen af råstoffer, kommer til at omfatte internationale eksperter, der kan udtale sig med autoritet om miljøspørgsmål.

Naalakkersuisut har varslet, at man agter at nedsætte en international ekspertgruppe, der skal rådgive i forbindelse med udviklingen af råstofsektoren.

I slutningen af maj og begyndelsen af juni gennemførte fem repræsentanter for forskningsinstitutioner i Danmark en foredragsturné i fire byer i Sydgrønland - Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, og Narsarsuaq. Hensigten var at orientere om uranminedrift i almindelighed og det kontroversielle uran og sjældne jordartsprojekt på Kuannersuit i særdeleshed.

De fem organisationer mener, at de informationer, der blev givet, skulle forestille at være neutrale, men ligesom ved en lignende turné sidste år blev miljøkonsekvenserne af uranudvinding systematisk nedtonet og ignoreret.

Sådan blev møderne annonceret.

– Dette skal ses i lyset af, at møder fra begge foredragsturnéer blev transmitteret over store dele af landet af Grønlands Radio- og TV-station, Kalaallit Nunaata Radioa, skriver de fem organisationer i pressemeddelelsen.

Læs her om mødet i Narsaq.

Betvivler uafhængighed

I følge formanden for Avataq Mikkel Myrup er den holdning, som geologerne fra fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har til uranminedrift, efterhånden velkendt, og han betvivler, at holdningen er neutrale.

– Selvom ingen af dem har praktisk erfaring med uranudvinding, udtaler de sig skråsikkert om, hvor problemløs den er for folkesundheden og miljøet. I denne forbindelse er det på sin plads at betvivle uafhængigheden hos Geus i forhold til den nuværende grønlandske regering. Sidste år forsøgte selvstyret at skifte Geus ud som geologisk rådgiver med Grønlands eget geologiske forskningscenter, GeoSurvey Greenland. Og for nyligt har Geus måtte give afkald på at rådgive om olie- og gasrelaterede seismik- og brønddata. Så man må formode, at Geus i høj grad er opmærksom på selvstyrets ønsker og aspirationer – ikke mindst på uranområdet. Den fejlslagne informationsturné er et tydeligt eksempel på, at det er nødvendigt, at den ekspertgruppe, der skal rådgive i forbindelse med udviklingen af råstofsektoren, som regeringen har planer om at nedsætte, kommer til at omfatte anerkendte internationale eksperter, der kan udtale sig troværdigt om miljøspørgsmål, siger Mikkel Myrup i følge pressemeddelelsen.

Under foredragsturnéen i 2014 blev en stor del af tiden brugt på specifikt at tilbagevise resultaterne af en uafhængig hollandsk ekspertrapport om miljøkonsekvenserne af Kuannersuit-projektet, som Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH og VedvarendeEnergi har offentliggjort. Rapporten konkluderer, at projektet ikke er sundheds- og miljømæssigt bæredygtigt. Om end den ikke direkte blev nævnt under dette års turné, ignorerede repræsentanterne for Geus og DCE konsekvent de spørgsmål, rapporten rejser.

Affaldsmængden er sat for lavt

Christian Ege, der er sekretariatschef i Det Økologiske Råd, mener, at DCE og Geus har sat affaldsmængden fra uranudvindingen op til 15 gange for lavt.

– Thorium-problemet nævnes stort set heller ikke. Ligeledes undlader man at nævne de risici, der er forbundet med, at radioaktive stoffer frisættes i miljøet. Det er velkendt, at de vil kunne udvaskes af tailings-bunkerne og optages i plantevækst og organismer i vandløb og hav. Herfra koncentreres de i fødekæderne og kan forårsage skader på mennesker og dyr i form af sygdomme, genetiske skader og mutationer, siger Christian Ege.

Ingen respekt for demokrati og borgerrettigheder

Agathe Devisme fra Ipiutaq, som er en del af en gruppe på tredive fåreholdere i Narsaq og Qassiarsuk områderne, mener, at uranminedrift i Sydgrønland er uforenelig med udviklingen af tre af de fire sektorer, som den grønlandske regering har udpeget som centrale for den grønlandske økonomi, nemlig fiskeri og fangst, turisme og fødevareproduktion.

– En rapport fra Risø har konkluderet, at helt op til tusind tons støv om året kan blæse væk fra Kuannersuit-mineområdet. Noget af dette støv vil blive båret i retning af ”Kitaa”, græsningsområdet, hvor vi har vores gårde og får. Herudover har vi netop fundet ud af, at GME i 2011 modtog to efterforskningstilladelser, der dækker en stor del af vores græsningsområde. Tilladelserne blev givet til mineselskabet uden nogen form for offentlig høring og uden, at man forinden konsulterede indbyggerne i Ipiutaq eller landbrugerne i området. Det betyder, at GME prioriteres højere end gårdejerne, selvom disse er tildelt arealer til beboelse, græsning og turisme samt en fiskerikoncession i Ilua-elven og søen. På trods af vi ikke ejer landet, mener vi, at myndighederne i denne sag har udvist en fundamental mangel på respekt for demokrati og borgerrettigheder, siger Agathe Devisme.

Tidligere har fåreholderne protesteret mod projektet.

Det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabet

Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth Denmark’s urangruppe spørger, om det kan være rigtigt, at forskningsinstitutioner, der finansieres over den danske finanslov, udfører lobbyarbejde for private erhvervsinteresser i Grønland.

– Hvis det enorme Kuannersuit-mineprojekt realiseres, kan det blive det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie. Udover uraninformationsturnéen havde vi endnu et grelt eksempel sidste år, hvor Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) organiserede en ekspert-workshop i Nuuk, der skulle forberede den fremtidige lovgivning på uranområdet. Workshoppen var lukket for offentligheden og deltagerlisten hemmelig, men det kom frem, at GME deltog med tre repræsentanter. Det er uhørt, at et kontroversielt mineselskab deltager direkte i en hemmelig lovgivningsproces, hvortil repræsentanter for civilsamfundet er forment adgang, siger Niels Henrik Hooge.