fiskeri

Fiskerikoncern omsætter for 2 milliarder

Kangamiut Holding har på tre år mere en fordoblet sit overskud til 65 millioner. Det skriver Finans.

Skalrejer har gjort Kangamiut Seafood kendt
Offentliggjort

Det der i 70erne startede med opkøb af rejer fra små fabrikker i Grønland og på Færøerne er nu endt som en international koncern med milliardomsætning.

Sidste år omsatte Kangamiut Holding A/S for over 2 milliarder kroner. Det skriver Finans.

Skalrejer blev vigtigt varemærke
Selskabet har hovedsæde i Dronninglund i Nordjylland og ejes af Niels Vinther Rasmussen sammen med sine tre voksne børn. De har sidste år kunnet glæde sig over et overskud på 65 millioner kroner.

Niels Vinther Rasmussen startede selskabet i 1975 sammen med partneren Jørgen Ulme. Efter starten med opkøb fra de små fabrikker, blev skalrejerne for alvor selskabets varemærke, da den grønlandske trawlerflåde voksede i slutningen af 70erne.

Rusland
I dag eksporterer selskabet desuden blandt andet hellefisk fra Grønland, kongekrabber fra Barentshavet samt torsk og kuller fra Murmansk.

Kangamiut Holding har datterselskaber i Grønland, Danmark, England, Frankrig, Island, Norge og Rusland.

I 2017 forventer Kangamiut-koncernen at omsætte for 100 millioner kroner mere og lande et overskud på 40 millioner kroner.

Niels Vinther Rasmussen er ikke længere aktiv i driften af selskabet, men sidder fortsat i bestyrelsen.

Powered by Labrador CMS