Qaqortoq

Filial shinet op for fuld musik

Torsdag kunne Grønlandsbanken i Qaqortoq slå dørene op til en renoveret filial

Musikerne Lasse R Gustavsen og Mr. Rossi underholdt
Offentliggjort

Grønlandsbankens filial i Qaqortoq er blevet shinet op og bød torsdag velkommen i de nye rammer.

Læs: Grønlandsbanken fremviser nyt solidt overskud

Første 30 år
- Banken startede her i byen tilbage i 1985, og vi har således været her i over 30 år. Og med totalrenoveringen ønsker vi at signalere, at vi også vil være her fremover, påpegede filialleder Lisa N. Petersen i sin tale i forbindelse med genindvielsen, hvor også Kommune Kujalleqs borgmester, Jørgen Wæver Johansen, holdt tale.

Musikerne Lasse R. Gustavsen og Mr. Rossi underholdt, ligesom Grønlandsbanken også havde indbudt til kaffemik.

Læs: Løftet pegefinger fra Grønlandsbanken

Nørskov Gruppen har været hovedentreprenør i forbindelse med ombygningen af filialen, hvor fokus blandt andet har været at mindske energiforbruget. Rambøll Grønland A/S og Qarsoq Tegnestue ApS har tegnet den renoverede bygning. Og Inuplan i Qaqortoq har stået for byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med udførelsen.

8. april klokken 13.50 Rettet oplysninger om de deltagende virksomheder

Powered by Labrador CMS