Det canadiske råstofselskab Greenland Resources, der har
licens til udvinding af molybdæn og magnesium fra Malmbjerget i Østgrønland har
netop meddelt, at de har indgået en aftale med EIT Raw Materials, der er et
offentligt-privat selskab medfinansieret af EU's program Horizon.
Aktier
Det canadiske råstofselskab Greenland Resources, der har
licens til udvinding af molybdæn og magnesium fra Malmbjerget i Østgrønland har
netop meddelt, at de har indgået en aftale med EIT Raw Materials, der er et
offentligt-privat selskab medfinansieret af EU's program Horizon.
Aktier
EIT Raw Materials skal ifølge aftalen bidrage med 500.000 euro (ca. 3,7 mio.
kroner) til Greenland Resources i form af udstedelse af ordinære aktier. Dertil
placeres 112.122 aktier med et samlet bruttoprovenu til selskabet på ca. 1,2
mio. kroner.
Aftalen er betinget af en endelig godkendelse fra Centralbanken og
forventes afsluttet omkring den 20. november.
Test af udvindingsmetoder
Greenland Resources har også ansøgt om yderligere medfinansiering fra andre
Horizon-støttede EU-programmer.
Finansieringen fra EIT Raw Materiels skal bruges på at teste udvindingen af
magnesium, der er opført som et kritisk råmateriale i henhold til EU’s lov om
kritiske råstoffer. Langt størstedelen af magnesium kommer i dag fra Kina. På verdensplan står Kina
for 87 procent af den globale forsyning, mens de står for 95 procent af
forsyningen til Europa.
Globalt kapløb om kritiske råmaterialer
Direktør i EIT Raw Materials, Bernd Schäfer, udtaler i en pressemeddelelse, at
”Magnesium er kritisk for Europas konkurrenceevne, og alligevel er EU afhængig
af Kina i næsten alle forsyningskæder.”
”Vores investering i Greenland Resources er et strategisk svar på det globale
kapløb om at sikre kritiske råmaterialer og fremskynde mål om at diversificere
udbud og styrke modstandsdygtigheden for de europæiske industrier.”
Bestyrelsesformand i Greenland Resources, Ruben Shiffman, ser investeringen fra
EIT Raw Materiels som en mulighed for at fortsætte arbejdet med at udvinde
magnesium ved hjælp af innovative teknologier. Dertil skaber investeringen
præcedens for andre mulige strategiske EU-investeringer.
Greenland Resources fik i juni i år tildelt en 30-årig
udnyttelsestilladelse til molybdæn og magnesium fra Malmbjerget.