Udvindingslicens til råstofprojekt i Østgrønland

I 2018 overtog det canadiske selskab Greenland Resources licensen ved Malmbjerget i Østgrønland, og de har siden arbejdet henimod en udnyttelsestilladelse til molybdæn og magnesium, som de fik onsdag i sidste uge ved en ceremoni i Nuuk.

Offentlig høring

Selskabet er aktuelt ved at færdiggøre deres vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelse).

Når disse rapporter foreligger, skal de i en 8-ugers offentlig høring, og der skal afholdes høringsmøder, hvilket forventes at komme til at foregå i Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Nuuk sidst på året eller i begyndelsen af 2026. Det bekræfter både selskabet og Departementet for erhverv og råstoffer over for Sermitsiaq. Når VVM- og VSB-redegørelser er godkendt af Naalakkersuisut, skal selskabet udarbejde mine- og nedlukningsplaner. Og det har de frist til den 31. december 2026. Først når disse er godkendt, kan selskabet sætte deres mineaktiviteter i gang, hvilket formentlig tidligst bliver engang i 2029. 

Molybdæn forstærker stål 

Ifølge bestyrelsesformand i Greenland Resources canadiske Ruben Shiffman, der i øvrigt er dansk gift, og som derfor bor en del af sin tid i Danmark, så vil projektet være i stand til at forsyne ca. 25 procent af EU’s totale molybdænbehov.

Molybdæn bruges i stålproduktion, hvor det er med til at øger styrken og varmeresistensen af stål. Molybdæn bruges f.eks. i dag til udvikling af olierør og i komponenter i flyvemaskiner og missiler. Ifølge selskabet så har projektet potentiale til at generere tæt på 1 mia. US-dollars i skatter til Grønland i løbet af minens 20-årige levetid. Dertil er der mulighed for opbygning af infrastruktur på Østkysten og arbejdspladser til lokale. 

– Vi regner med at starte produktionen om ca. 4 år, når vi er færdige med konstruktionsfasen. Til det skal vi bruge 300-400 ansatte og når minen kommer i gang, er det nok mellem 500-700 ansatte, vurderer Ruben Shiffman. 

Molybdæn er ikke på EU's liste over kritiske mineraler, men ifølge Naaja H. Nathanielsen så er mineralet vigtigt for stålindustrien, og Greenland Ressource har allerede underskrevet en 10-årig afsætningsaftale med nogle af de største stålvirksomheder i Europa. 

– Det indikerer, at der er et behov for det produkt, de kommer med, siger naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, siger Naaja H. Nathanielsen. 

Ændring i proces

Det er relativt nyt, at selskaberne kan få deres udnyttelsestilladelse på et så tidligt stadie i deres efterforskning dvs. før VVM og VSB har været i høring og er blevet godkendt. 

– Vi har ændret i processen, så selskaberne nu har mulighed for at søge om og få tildelt en udnyttelsestilladelse tidligere i forløbet. Det skyldes, at der var en del kritik af, at sagsbehandlingen var for træg. Selskaberne har brug for at kunne flage over for potentielle investorer, at de har opbakning til deres ressource fra Naalakkersuisut. Men det er vigtigt for mig at sige, at det at få en udnyttelsestilladelse ikke er det samme som at resten af vejen er åben. Man skal stadig producere et ordentligt stykke arbejde herunder udarbejde og have godkendt VVM, VSB, udnyttelsesplan og nedlukningsplan, før man får lov til at komme så langt som til at åbne en mine, siger naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Naaja H. Nathanielsen og pointerer, at der hverken er slækket på miljøkravene eller ændret ved selskabernes juridiske stilling som følge af, at de nu får en 30-årig udnyttelsestilladelse tidligere i processen. 

– De krav består uændret. Og vi er er meget bevidste om i Naalakkersuisut, at den fine balance mellem at ønske vækst og udvikling og samtidig insistere på at passe på miljøet, er vigtig for både os, selskaberne og hele råstofsektoren, siger Naaja H. Nathanielsen.