Et vanskeligt år for fangerne

I Qaanaaq og de omkringliggende bygder Siorapaluk, Savissivik og Qeqertaq, har erhvervssituationen i år været vanskelig og har ramt fanger- og fiskerfamilierne hårdt ved årsskiftet.

Ifølge Avannaata Kommunias erhvervsafdeling i Qaanaaq er der indsendt omkring 50 ansøgninger om midlertidig hjælp til Departementet for Fiskeri og Fangst.

Erhvervslivet i vanskeligheder

Ifølge David Qujaukitsoq, direktør for erhvervsafdelingen i Qaanaaq i Avannaata Kommunia, har erhvervslivet i Qaanaaq og de omkringliggende bygder haft et vanskeligt år, hvilket især har ramt familier, der udelukkende lever af fiskeri og fangst.

- I år ankom færre krydstogtskibe end sidste år, hvilket har resulteret i lavere indtægter fra turismen.

- Forbuddet mod eksport af skind, knogler og skind begrænser fangernes salgsmuligheder. Samtidig er der kun få slædehunde i vintermånederne, hvilket betyder, at der er behov for at udvikle turismen og finde nye indtægtsmuligheder.

- Fangstkulturen i og omkring Qaanaaq er en af de turismeaktiviteter, der kan udvikles, men lufttrafikforholdene udgør ofte en hindring, siger han.

Han siger, at klimaændringerne også har forringet fangernes og fiskernes levebrød.

Mange bistandsansøgninger

David Qujaukitsoq fortæller, at de vanskelige erhvervsforhold i Qaanaaq og bygderne har fået omkring 50 fisker- og fangerfamilier til at søge Departementet for Fiskeri og Fangst om økonomisk nødhjælp.

Klimaændringerne har medført et kraftigt fald i det indenskærs fiskeri efter hellefisk, og selv om fiskeriet normalt ville være begyndt på dette tidspunkt, er det endnu ikke startet.

Det er en af årsagerne til, at antallet af ansøgninger om nødhjælp i år er steget markant sammenlignet med tidligere år, og vi afventer stadig svar, siger han.

Nogle fangere fangede en del narhvaler i begyndelsen af oktober, men de fleste har ikke haft nogen indtægter siden, siger David Qujaukitsoq.

Manglen på sæler

Der er ingen indhandlingsanlæg i Savissivik, og sælskindsindtægterne er den vigtigste indtægtskilde for fangerfamilierne. Klimaforandringerne har betydet, at isen kommer senere, og selv om jagten med garn over isen nu er i gang, er sælerne endnu ikke kommet rigtigt i gang. Også i år er fangsten af sæler gået dårligt, siger Ole Nielsen, fanger i Savissivik.

- I de foregående år har isen været tilgængelig i slutningen af oktober, men nu er det kun den kystnære del, der er begyndt at fryse til, og fangsten er meget begrænset, siger han.

I perioden arbejdede Ole Nielsen som kommunal vandforsyning for de ældre, og hans kone, Atugsuk Petersen Suersaq, havde tidligere arbejdet på skolen. Parret har fem børn.

Fiskeriet er i tilbagegang

Selvom fiskeriet efter hellefisk gennem isen i Qaanaaq tidligere har været en succes, siger fisker og fanger Tobias Simigaq, at ændringer i havisen de senere år har reduceret fiskeriet.

- Fiskeriet er gået kraftigt tilbage i år, men det går godt med at fange hvalrosser i Qaanaaq-området, fordi der er mange af dem. De kan dog ikke udgøre en helårsindtægt, og derfor har de fleste fanger- og fiskerfamilier kun haft en beskeden indkomst i lang tid, siger Tobias Simigaq.

Ifølge Ujuut Olsen, direktør for fiskefabrikken i Qaanaaq, som ejes af Inughuit Seafood og Royal Greenland, er indhandlingen af narhvalsmat lidt større end sidste år, men der blev kun landet omkring 60 tons hellefisk.