Erhvervsråd på vej i Kommune Kujalleq

Ved at nedsætte et erhvervsråd håber man i sydkommunen at kunne styrke erhvervssamarbejdet og komme nogle af de mange udfordringer til livs.

Kiista P. Isaksen
Borgmester Kiista P. Isaksen oplyser, at man er i gang med at etablere et erhvervsråd i sydkommunen.
Offentliggjort

På et erhvervsseminarie i forsamlingshuset i Qaqortoq deltog adskillige erhvervsdrivende og kommunalbestyrelsesmedlemmer, og nogle af udfordringerne for erhvervslivet blev diskuteret.

- En af målsætningerne med dette seminar er, at de erhvervsdrivende selv skal diskutere, hvilke krav de har, og hvilke mål de gerne vil nå. Det er nemlig meget vigtigt, at der er et konstruktivt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen, hvis vi skal overkomme udfordringerne og fremme mulighederne, oplyser Kommune Kujalleqs borgmester Kiista P. Isaksen i en pressemeddelelse.

Mangel på arbejdskraft og boliger

Blandt udfordringerne for erhvervslivet er manglen på arbejdskraft og boliger.

Et nyt erhvervsråd har til formål at styrke samarbejdet mellem de erhvervsdrivende og kommunen. Kommunen inviterer i oktober repræsentanter fra forskellige brancher til møde, så man kan få nedsat det nye erhvervsråd.

Powered by Labrador CMS