Efter Kim Høegh-Dams fejlslagne erhvervsprojekt: Ingen penge til kreditorerne i konkursboet Iluliaq Seafood
Selskabet Iluliaq Seafood, der tidligere blev kontrolleret af Kim Høegh-Dam, står foran opløsning. Skattestyrelsen har anmeldt et krav på næsten en halv million kroner i konkursboet. Men kassen er tom.
Skattestyrelsen får en lang næse. For der er ingen penge til kreditorerne i resterne af det kuldsejlede rederi, det konkursramte Iluliaq Seafood A/S.
Det lille fiskeriselskab, som Kim Høegh-Dam tidligere ejede det meste af og kontrollerede, er nu tæt på at blive lukket.
– Der er anmeldt et krav på knapt en halv million kroner fra Skattestyrelsen. Der er ikke anmeldt andre krav, oplyser kurator i konkursboet, advokat Poul Knudsen fra advokatfirmaet Malling og Hansen Damm til avisen Sermitsiaq.
Retten i Grønland afsagde den 29. april i år et konkursdekret mod Iluliaq Seafood, der sidste år blev begæret tvangsopløst. Virksomhedens kreditorer blev med en frist på tre måneder opfordret af retten til at anmelde deres krav til kurator.
Men det eneste krav over for konkursboet – er Skattestyrelsens krav på knapt en halv million kroner.
Kurator Poul Knudsen har indstillet til retten at afslutte bobehandlingen.
Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq, som du har mulighed for at købe her: