Dybhavsminedrift kan påvirke vores vigtigste erhverv

Status omkring dybhavsminedrift er, at det moratorium det tidligere Naalakkersuisut indførte udløb i starten af 2024. 

Det er derfor under nugældende lovgivning tilladt at få en efterforskningslicens til offshore aktiviteter også i områder der betegnes som “dybhav”, oplyser Naalakkersuisut, der i marts 2024 tilsluttede sig en forsigtighedspause på maksimalt to år forhold til dybhavsminedrift, der indebærer at tilladelser til efterforskning er tilladt, men at udnyttelse ikke kan blive tilladt under pausen. 

Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA) sagde for nyligt til Sermitsiaq, at hun ud fra et forsigtighedsprincip forventer at foreslå et egentligt forbud mod dybhavsminedrift i denne valgperiode, hvilket dog vil kræve både en godkendelse af Naalakkersuisut og en vedtagelse i Inatsisartut. 

Store videnshuller om konsekvenser 

Hos miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat er man glade for naalakkersuisoqs udmelding, for her mener man heller ikke, at der er nok viden om konsekvenserne af dybhavsminedrift. 

– Så længe der er så store videnshuller om, hvordan det påvirker havmiljøet og økosystemerne, så er vi imod dybhavsminedrift, og mener at et moratorium er på sin plads, siger specialkonsulent i Oceans North Kalaallit Nunaat, Parnuna Egede Dahl. 

– Vi har støttet den toårige pause som Kongeriget Danmark gik ind for, og vi håber at det kan fortsætte eller blive til et egentligt moratorium, men vi noterer os med bekymring, at Færøerne faktisk viser lidt interesse for om dybhavsminedrift kan blive til et nyt økonomisk eventyr for dem. Det er noget vi har fokus på til næste år, når der er UArctic-Conference i Torshavn, hvor vi planlægger en session om dybhavsminedrift versus økosystemerne i dybhavet, siger Parnuna Egede Dahl og tilføjer: 

– Fordi der er så stor interesse fra især Kina og USA om at påbegynde dybhavsminedrift, så håber vi at kunne trække i den modsatte retning på de områder, hvor vi har en indflydelse. 

Forskningsartikler om konsekvenser 

Oceans North Kalaallit Nunaat har især fokus på, hvad videnskaben siger om konsekvenserne af dybhavsminedrift. 

– En ny forskningsartikel offentliggjort i Nature her i november viser for eksempel, at hvis støv fra havbunden pumpes ud længere oppe i vandsøjlen, så har det en stor negativ effekt på den primære produktion af planteplankton, hvilket igen påvirker resten af fødekæden i havet, siger Parnuna Egede Dahl og tilføjer, at ”I og med at Grønland er så afhængig af et godt havmiljø for fiskeriet, så bør man være ekstra forsigtig med at påvirke balancen i havet”.

Dybhavet som geopolitisk arena 

Oceans North Kalaallit Nunaat er enig i, at en grøn omstilling er afgørende for at afbøde påvirkningerne af klimaforandringer. Men at det ikke er ensbetydende med, at der skal udvindes flere mineraler. 

– Bæredygtighed bør ikke begynde med den antagelse, at nye mineralske ressourcer skal udvindes. I stedet kan vi, ved at prioritere genbrug, genanvendelse og forskning i bedre udnyttelse af mineralsk affald, reducere behovet for nye mineralske ressourcer markant. Fra et økonomisk perspektiv er mange af de metaller, som dybhavsminedrift er rettet mod, ikke særligt sjældne og har rentable landbaserede alternativer. Nogle mineralske ressourcer i dybhavet findes kun i små, urentable mængder, og dybhavsminedrift vil ikke eliminere behovet for landbaserede miner. Desuden er der stigende bekymring for, at det internationale dybhav kan blive en geopolitisk arena, der fører til ressourcekapløb og potentielle konflikter landene imellem.

Fiskeriet er rygraden i vores økonomi 

Hos Grønlands Erhverv fortæller direktør Christian Keldsen, at de endnu ikke har indtaget en holdning til dybhavsminedrift. 

– Vi er opmærksomme på, at der dels er en tiltagende interesse for emnet og dels at Grønland for tiden ikke har et egentligt forbud mod det. Der kan ud af de fleste aktiviteter, være både positive og negative afledte effekter, og det forventer vi at der tages højde for i en politisk vurdering. Herunder er det særligt værd at være opmærksom på, hvad en regulering kan betyde for igangværende projekter (for eksempel gletsjermel) samt fiskeriet, som er rygraden i vores økonomi, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq. 

Ifølge Naaja H. Nathanielsen vil det netop være problematisk at forbyde al mineaktivitet til vands, da det så også vil ramme projekter med gletsjermel og sandsugning. ”Men jeg ser ingen grund til at dybhavsminedrift skal være tilladt”, lyder det.

40 lande støtter i øjeblikket et moratorium eller en forebyggende pause på dybhavsminedrift. FN’s internationale havbundsmyndighed ISA fortsætter forhandlingerne om et internationalt kodeks for dybhavsminedrift frem til marts 2026. Målet er at skabe regler, der balancerer udvinding med beskyttelse af havets økosystemer.