Direktør i GE: Geopolitisk usikkerhed påvirker virksomhederne og investeringsmiljøet

Der er brug for stabilitet og diplomati. Usikkerhed og uro er gift for investeringsmiljøet, siger direktør i Grønlands Erhverv, der bemærker at en del lokale turistselskaber i disse dage også oplever, at gæster annullerer deres rejser til Grønland samtidig med at flere journalister lige nu valfarter til Grønland. 

– Vi er ikke en økonomisk eller militær stormagt, så vores styrke ligger i vores alliancer med Danmark og EU. Grønland ligger i USA’s baghave, og der er nok ingen tvivl om, at vores naturlige ønske om selvstændighed kan opleves som en potentiel usikkerhed for USA i forhold til hvem, der ellers kan finde på at vise interesse for Grønland, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.
Offentliggjort

Den amerikanske præsidents gentagne udmeldinger om, at han vil overtage Grønland, kan ramme erhvervslivet negativt.

– Der er brug for stabilitet og diplomati. Usikkerhed og uro er gift for investeringsmiljøet, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, der betegner den disrespektfulde retorik fra den amerikanske præsident som irriterende, fordi udgangspunktet er, at der er alle forudsætninger for et godt samarbejdsklima mellem Grønland og USA, hvilket også fremgår af Naalakkersuisuts arktiske strategi fra 2024. 

Den amerikanske præsidents gentagne udmeldinger om, at han vil overtage Grønland, kan ramme erhvervslivet negativt.

– Der er brug for stabilitet og diplomati. Usikkerhed og uro er gift for investeringsmiljøet, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, der betegner den disrespektfulde retorik fra den amerikanske præsident som irriterende, fordi udgangspunktet er, at der er alle forudsætninger for et godt samarbejdsklima mellem Grønland og USA, hvilket også fremgår af Naalakkersuisuts arktiske strategi fra 2024. 

– Der er gode rammevilkår og forudsætninger for samhandel med USA, og det synes derfor helt unødvendigt, at man fra amerikansk side bruger ord som annektering og overtagelse af Grønland. 

Udvikling af landet 

I Naalakkersuisuts arktiske strategi står der blandt andet, at Grønland i mange år har ønsket at udvikle forholdet til USA, og at man vil arbejde for at skabe direkte handels- og transportruter mellem Grønland og USA. Grønland vil også gerne udvikle samarbejdet med delstater i USA, herunder Alaska og USA’s nordlige østkyst. Og så vil man gerne arbejde for, at Forsvarsaftalen fra 1951 udvides til at omfatte Grønland som part og til større gavn for Grønland.

– Den aktuelle amerikanske retorik ændrer ikke på, at vi fortsat har fokus på at udvikle Grønland og drive vores virksomheder, siger Christian Keldsen. 

Annulleringer 

Turistselskaber har den senere tid oplevet nogle annulleringer, men omvendt oplever hoteller og restauranter også en øget interesse fra journalister og mediefolk, der har taget turen til Grønland på et tidspunkt af året, hvor der normalt ikke er så mange gæster i landet. 

Ifølge Christian Keldsen er der også enkelte arbejdsgivere, der angiver USA-situationen som årsag til, at det er svært at rekruttere medarbejdere. Investeringslysten falder Ifølge direktøren er den store udfordring om investeringslysten falder i takt med, at uroen omkring Grønland stiger.

– Alt det vi godt kunne tænke os fremadrettet er baseret på investeringer, og sådan noget som det, der foregår nu, er ikke godt for investeringslysten. 

Amerikanske investeringer

Paradoksalt nok har man arbejdet hårdt i Grønland de senere år på at tiltrække netop amerikanske investeringer. 

– Lige nu er det jo relevant at sætte spørgsmålstegn ved alt, der kommer fra USA, men man skal huske på, at USA igennem mange år har været en god ven af Grønland. Naalakkersuisut har arbejdet benhårdt på at trække USA hertil, og der er i mange sammenhænge satset på at tiltrække investeringer og samarbejdspartnere fra USA. At vi ser amerikanske investeringer nu, kan nok ikke kun kobles direkte til den aktuelle situation, men er også et udtryk for et resultat af en langsigtet indsats. 

Vores styrke ligger i vores alliancer

Ifølge Christian Keldsen har vores politikere også et ansvar for at stå sammen og tydeligt vise, at der ikke er tvivl om Grønlands alliancer til Danmark og EU. 

– Den her snak om at stå sammen, bør også handle om at vise, at der ikke er tvivl om vores alliancer. Vi er ikke en økonomisk eller militær stormagt, så vores styrke ligger i vores alliancer med Danmark og EU. Grønland ligger i USA’s baghave, og der er nok ingen tvivl om, at vores naturlige ønske om selvstændighed kan opleves som en potentiel usikkerhed for USA i forhold til hvem, der ellers kan finde på at vise interesse for Grønland. Det skal vi være klar over, og der er fortsat rigtig meget, vi selv kan påvirke med vores adfærd og kommunikation, siger Christian Keldsen. 

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS