Markeds-crash
Derfor holder mange nu øje med deres aktier
Aktiemarkedet i Kina har siden mandag taget to store dyk. Grønlandsbankens aktier er ikke stort påvirket
Mandagens store aktienedtur fortsætter i Kina, mens tendensen er modsat i Japan og Australien.
Aktierne i Kina falder over seks procent fra åbningen af markedet tirsdag, efter at panik på det kinesiske aktiemarked mandag spredte sig som en steppebrand verden over.
Dårligste dag i flere år
Det toneangivende Shanghai Composite-indeks falder 6,4 procent efter få minutters handel, skriver Reuters.
Læs: Kina vil spille en større rolle i Arktis
Mandag lukkede de to ledende kinesiske indeks med tab på mellem syv og ni procent, hvilket er den største tilbagegang på en enkelt dag siden den globale finanskrise i 2007.
Herhjemme er Grønlandsbankens kurs ikke blevet nært så hårdt påvirket af Kinas nedtur. På kurven ses et knæk på størrelse med et tidligere knæk i juli måned 2015.
Meget svingende marked i Kina
De voldsomme fald fra morgenstunden på verdensmarkederne kombineret med den seneste tids økonomiske meldinger fra Kina har ellers startet en panisk løbeild på aktiemarkederne verden over.
Den dårlige stemning nåede også Europa, hvor de store børser lukkede med fald på omkring fem procent.
Aktiemarkedet i Kina har været ekstremt flyvsk det seneste års tid. I løbet af 12 måneder steg aktierne 150 procent i værdi, inden festen sluttede i midten af juni. Set over 2015 er det kinesiske aktiemarked nu samlet set i minus ifølge AFP.
Læs: Kinesisk minegigant ejer nu London Mining Greenland