Danmark har verdens femtestørste handelsflåde

Kun Grækenland, Singapore, Kina og Japan er nu større søfartsnationer. Ny kurs har virket, siger direktør.

Danmark har overhalet USA på listen over verdens største søfartsnationer. Her ses et Mærsk-containerskib.
Offentliggjort

Danmarks handelsflåde er nu verdens femtestørste.

Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Med en nye opgørelse fra IHS Seaweb rykker Danmark en plads frem og forbi USA på listen over verdens største søfartsnationer.

Grækenland topper listen efterfulgt af Singapore, Kina og Japan.

Danmarks fremgang viser ifølge administrerede direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, at de seneste års kurs for dansk søfart har virket.

CO2-neutrale skibe

Hun vurderer, at de næste år bliver afgørende for en fortsat vækst.

- De næste 5-10 år er helt afgørende for at finde vejen frem mod det CO2-neutrale skib, som vil være forudsætning for fortsat vækst i skibsfarten.

- Den viden, der er påkrævet, skal komme gennem investering fra erhvervet, målrettet forskning, uddannelse og innovative startups, som kan fastholde og udvikle den danske handelsflådes position som nu femtestørst i verden, siger Steffensen i pressemeddelelsen.

Danske rederier eksporterede sidste år for 188 milliarder kroner, hvormed søfart er et af Danmarks største eksporterhverv.

Powered by Labrador CMS