Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Slipper for at fjerne olie
For snart et år siden kom trawleren Polar Aassik i brand og sank ud for Qasigiannguit med 52.000 liter olie i tankene. Miljødepartementet er vendt på en tallerken. Og har nu accepteret, at det er umuligt at hæve vraget eller fjerne olien.
Den sunkne trawler, Polar Aassik, ligger stadig på havets bund i Diskobugten. Der bliver den liggende, skønt skibet sank efter en brand med 52.000 liter olie om bord.
Annonce
Miljødepartementet har nemlig – indtil videre - opgivet at få Polar Seafood til at fjerne olien, på trods af at miljømyndighederne stadig mener, at olien udgør en risiko for havmiljøet i det vigtige fiskeriområde.
Departementet for miljø kom ellers med en meget klar besked til Polar Seafood efter ulykken. Senest 1. juni skulle trawleren være bjærget eller olien uskadeliggjort.
Da Polar Seafood klagede til Miljøklagenævnet over sagsbehandlingen og den korte frist, blev fristen forlænget til 31. oktober sidste år.
Men i et brev til Polar Seafood fra 20. oktober meddelte departementschef Mette Skarregaard Pedersen, at kravet er opgivet. I hvert fald indtil videre.
I brevet skriver Skarregaard ellers, ”at der fortsat er fare for yderligere ulovlig udledning af olie og dermed forurening omfattet af havmiljøloven”.
Det fremgår også af en tidligere rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, at fisk og fiskeyngel risikerer at lide skade på grund af olie fra trawleren. Der er risici for miljøet, hvad enten olien siver langsomt ud eller ved en pludselig udledning, konkluderede DCE.
Umuligt at fjerne olie
I brevet fra Skarregaard er miljømyndighederne på kraftigt tilbagetog i forhold til den tidligere hårde kurs over for Polar Seafood .
”På baggrund af SA-rapporten (Survey Association, et selskab hyret af Polar Seafood, red) og de eksterne input, der ligger til grund for rapporten, anser myndighederne det for dokumenteret, at det under de nuværende omstændigheder ikke er muligt at fjerne skibets beholdning af olie fra Polar Aassik uden en betydelig – og dermed uacceptabel – fare for menneskeliv og miljø”, skriver Mette Skarregaard.
Med andre ord: Miljødepartementet giver Polar Seafood ret.
Hele sidste sommer stod parterne ellers meget stejlt over for hinanden. Polar Seafood hyrede efter påbuddet to prominente københavnske advokatselskaber og flere internationale eksperter, som i skarpe vendinger afviste, at det var muligt at fjerne olien. Det var for farligt. Det var ikke teknisk muligt – uden risiko for menneskeliv og store omkostninger - at hente olie eller skibsskrog op fra 300 meters dybde, konkluderede teknikerne, efter at der var sendt en drone i dybet for at kigge på skrog og olietanke.
Stille forbrødring
Polar Seafoods advokater kom også med en sønderlemmende kritik af sagsbehandlingen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning og Miljø.
Klageudvalget for Miljø gav Polar Seafood ret i, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad blev hørt i forbindelse med myndighedernes påbud.
Både Miljødepartementet og Polar Seafood er gået stille med dørene om afgørelsen fra oktober. Ingen af parterne har udsendt pressemeddelelser eller lignende om afgørelsen i den penible sag – på trods af at parternes tidligere vidt forskellige holdninger.
I brevet fra Mette Skarregaard til Polar Seafood gennemgås forskellige muligheder for at fjerne skibsskrog og olie, som alle afvises. Både fordi de er for dyre og for farlige.
Selskabet Smit har tidligere fjernet sunkne skibe med en grab. Prisen for at hæve Polar Aassik fra havets bund løber op i mindst 75 millioner kr. En sådan operation indebærer risiko for udledning af olie under bjærgningen.
Skibet kan brække midt over, fordi stålet er blevet porøst. Eller på anden vis har taget skade, da trawleren sank.
Skroget vil også kunne hæves med et såkaldt ”løfteåg”. Pris: 55 millioner kr. plus moms. Også det vil indebære risiko for at frigøre olie, der gemmer sig i lommer i skroget.
En tredje mulighed er at indkapsle skroget i beton, hvilket vil koste nogenlunde det samme. Men da trawleren efterhånden er sunket ned på havbunden og vil blive dækket yderligere med sedimenter, som tiden går, er også denne metode usikker.
Holder øje med olien
Det er snart et år siden, at trawleren brød i brand ud for Qasigiannguit og derefter sank. Mandskabet blev reddet. Ingen kom noget til.
Men der flød olie ud i havet. Hvor meget vides ikke. Arktisk Kommando overvågede området omkring vraget i nogle måneder. Der er sidst observeret olie ved vraget i juni sidste år. Hvilket muligvis betyder, at tankene allerede er tømt og olien fordampet eller opløst i vand.
I afgørelsen fra Miljødepartementet fremgår det, at myndighederne fortsat vil holde øje med området og ”følge situationen nøje”, som det hedder.
”Myndighederne har ikke dermed udelukket, at det senere kan blive nødvendigt at pålægge Polar Seafood Greenland foranstaltninger i medfør af havmiljøloven.”
Med andre ord: Miljømyndighederne kan finde på at vende tilbage med påbud.
Kalistat Lund inhabil
Kristian Jeremiassen, IA, medlem af Inatsisartut og Qeqertalik kommunalbestyrelse, mener, at skibsvraget for længst burde være fjernet. Eller olien uskadeliggjort.
- Det er uacceptabelt, at der ikke er sket noget i denne sag. Polar Seafood skal fjerne olien eller trawleren. Selskabet har ansvaret for naturen og vores ressourcer. De skal rydde op efter sig. Der er rejer og fisk i området, siger han.
Kristian Jeremiassen, der bor i Qasigiannguit, vil stille et paragraf et paragraf 37 spørgsmål til Mûte Bourup Egede. Han overtog allerede sidste år sagen, idet Kalistat Lund, naalakkersuisoq for miljø, erklærede sig inhabil. Han er bror til Augusta Salling, som er gift med Jens Salling, en af Polar Seafoods ejere.
Polar Seafood tilfreds
Henrik Leth, formand for Polar Seafoods bestyrelse, er tilfreds med afgørelsen fra Miljødepartementet.
- Den administrative sagsbehandling har været dårlig i denne her sag, hvad Klageudvalget for Miljø også har givet os ret i. Men nu synes vi, at departementet er nået frem til en fornuftig løsning, siger Henrik Leth.
Hvad hvis der begynder at flyde olie fra tanken igen?
- Så må vi diskutere, hvad der skal ske. Vi medvirker positivt til en løsning. Vi er åben for dialog har taget kontakt til departementet. Så må vi se, om der er behov for at gøre mere til foråret. Men vi kan ikke præstere det umulige. Vi har gjort, hvad vi kunne i sagen og allieret os med de bedst mulige eksperter.