Chefredaktøren anbefaler: Prøveklud for de rigtige turister

Air Greenland, Q’s Greenland, Visit Greenland, Two Ravens, Nuuk Water Taxi, Kang Tourism, Tip Top Tours og Arctic Umiaq Line (AUL) er gået i et samarbejde for at styrke turistoperatørernes position herhjemme. Ideen blev undfanget i januar og i sidste uge var der generalprøve på ideen, som de kaldte for Preview Tourism.

Vi var 57 prøveklude, heriblandt formand for naalakkersuisoq Mute B. Egede, der havde sine to små børn med, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel, Vivian Motzfeldt og naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Erik Jensen. Avaaraq Olsen, skiftede også sit borgmesterkontor på Kommuneqarfik Sermersooq ud med en kahyt for en dag.

Nuuk har højst usædvanligt – i forhold til de sidste par år, ifølge min dårlige hukommelse – haft mange dages flot vejr med rigeligt solskin og mærkelige plusgrader i februar og begyndelsen af marts. Men aftenen før afgang, ændrede vejret sig fra flot solskin og varme til kulde, blæst og sne. Afgangen med AUL’s Sarfaq Ittuk ind til Itisoq-bugten, foregik under en slags snetåge med snefald. Blandt andet måtte aktiviteten Heli Hike udgå, fordi helikopteren ikke kunne flyve i det vejr.

Det nye ved arrangementet er sådan set ikke aktiviteterne, understregede direktør for AUL, Jens-Jakob Sandgreen i sin velkomsttale. For aktiviteterne virker. Det er ikke dem, der skal rykkes ved.

- Vi kan sagtens blive enige om, at vi skal samarbejde, men når det kommer til det praktiske, så indser vi, hvor stort et arbejde, der faktisk ligger foran os, siger han.

Derfor har arrangørerne de sidste måneder brugt tiden på at finde og ordne fejl og vil bruge de kommende uger til at gøre det samme. For til sidst at være klar til turisterne med så få fejl som muligt.

- Nyd dagen. I hjælper os med at blive opmærksomme på, hvor vi skal forbedre os, lød det afsluttende i velkomsttalen ombord.

50 år som styrmand

Da Sarfaq Ittuk sejlede ud af havnen, så det ud til at gå hurtigt. Men så snart, man er ude med mere vidde, så virker det som om, det går uendeligt meget langsommere. Ligesom fuglene var små prikker, selvom det så ud som om et fjeld var lige foran os. Den kæmpe natur snyder meget på den måde.

Da Nuuk lå bag os, blev vi kaldt tilbage til cafeen, hvor Jakob Larsen blev hædret for sine intet mindre end 50 år som styrmand i AUL og nu gik på pension.

- En 17-årig knægt, der begynder på et arbejde og efterfølgende ender med at være der i 50 år, betyder at man ikke kun finder et arbejde, men finder sig selv. Jeg misunder dig for, at du fandt dig selv i så ung en alder og endte med at arbejde et sted i 50 år, sagde Jens-Jakob Sandgreen i sin tale.

- Din ro, uanset omgivelsernes uro, gennem de 50 år, kommer vi til at huske mange år frem. Din evne til at bevare ro og retning, har vi indset har været vores kompas, sagde han og gav også en tak for lån til Jakobs hustru, Inger Larsen.

- Efter 50 år er din mand endelig kommet hjem til Maniitsoq, qujanaq, sagde Sandgren og overrakte Jakob Larsen en Armagnac – en fransk druebrændevin – fra 1956.

Det var i øvrigt tredje gang, han blev fejret, men det stoppede ikke skibets 22 mand store besætning med også at give en gaveæske og komme med en lille fortælling om ham.

- Jakob er vellidt og spreder glæde og kan fortælle nogle værre røverhistorier, der er løgn fra den ene ende til den anden. De fleste folk, der kommer om bord, er hoppet i med begge ben, men efter et par år, ved man, hvornår man skal tro på ham eller ej, lød nogle af ordene, der fik gæsterne til at grine.

Efter talerne, gik hvert enkelt besætningsmedlem over for at takke ham for de mange år og flere gav også han kone et kram.

Lokale skal garanteres retten

Turen ind til Itisoqbugten lige overfor Nuuks vartegn, Sermitsiaq, bød også på et oplæg om turisme af Adam Kjeldsen, der er en af stifterne af Two Ravens. Han var mildest talt ikke helt vild med at stå foran så mange mennesker.

- Det er ikke her, jeg er stærkest, det er ude i naturen, sagde han, men han klarede det nu meget godt og havde folks opmærksomhed, da han blandt andet fortalte om hans og medstifteren, Thorlak Nielsens udfordringer i dagens turistoperatørlandskab.

- Vi er en niche, som kan være lidt udfordret af konkurrence udefra, så det er fedt, at vi har denne her mulighed, hvor vi sammen kan få prøvet nogle ting af, der forhåbentligt kan hjælpe os til at etablere os, siger han.

- Der kommer en del folk udefra i sejlbåde og større både og laver ture. Det er fedt, at folk kommer og ser vores land, men vi kunne godt tænke os, at os lokale blev garanteret muligheden for at have førsteretten.

Han kommer med et aktuelt eksempel. Skiturister, der skulle have været i Svalbard til næste år, kommer i stedet til Grønland, men de kommer i eget skib og har egne guides og har som sådan ikke brug for lokal arbejdskraft.

- Så det bliver meget upersonligt. Det er det, vi kan bidrage med. Vi er her, de fleste af os er vokset op her og har historier fra de steder, vi selv har været og bruger det i vores ture.

Jens-Jakob Sandgreen tilføjer i den forbindelse et eksempel. Krydstogtsturismen i de grønlandske farvande omsætter for lidt over to milliarder kroner om året, alene i billetsalg. Men de penge ser Grønland ikke, da det ikke er grønlandske selskaber, der sejler krydstogt.

Aqagu takuus

Inde fra Itisoq bugten, er der forberedt forskellige aktiviteter. Der er fjordcruise med fiskeri med Kang Tourism, der er Fjord Adventures med Nuuk Water Taxi, der også tilbyder kajak/SUP-aktivitet, og så er der en sneskotur med Two Ravens.

»Team AG« skal på en fjordtur med Nuuk Water Taxi, og vi glæder os. Det er med Angunnguaq Johansen fra Sisimiut som kaptajn og den nyuddannede adventureguide Frederik Frederiksen fra Qaqortoq som matros.

Havet er blikstille og den gule Targa skærer sig igennem, som var det blødt smør, gennem verdens næststørste fjordsystem. Der går ikke længe, så begynder jeg at føle, at mit hoved bliver tungere og tungere, og øjnene kan ikke rigtig forblive åbne. Dejlig følelse. Tid til at tage høretelefoner på og bare lade tankerne vandre, mens musikken kører. Jeg åbner øjnene, da farten sænkes. Foran os på en lille ø, sidder to havørne stille og roligt i deres rede. Den ene er mindre end den anden og Angunnguaq spekulerer i, om det måske er en unge. Men altså, hvor meget mere idyllisk kan det blive… ikke meget mere, til gengæld lærer vi noget. Makkerparret sejler os først hen til siden af Sermitsiaq, der hvor vandfaldet normalt er. Der er så dårlig sigtbarhed, at vi hverken kan se Sermitsiaq-top eller gletsjer. Men det forhindrer ikke Angunnguaq i at øse ud af sin viden. For eksempel at gletsjeren nåede helt ned til vandkanten i starten af 1900-tallet og at man på strandkanten kunne se mørke og lyse sten. Det var sten, der i forvejen lå der og sten, der var blev taget med af gletsjeren.

- Det forventes, at gletsjeren vil være forsvundet om 40 år, fortæller han.

Nuuk Water Taxi-medarbejderne vurderer Sermitsiaq-vandfaldet til at være det tredjekraftigste i dette fjordsystem. Et godt sted, at fange rødfisk i. De er allerede begyndt at komme. Der var forleden en, der havde fanget en ordentlig s…., som de mener nok har været omkring de 60-70 år. Personligt anede jeg ikke, at rødfisk kunne blive så gamle. Men de fanger også torsk i størrelsesordenen kæmper herude omkring. Sidste år var en torsk på intet mindre end 1,27 meter og 22,8 kilo, blevet fanget.

- Den smagte ikke godt, fortalte vedkommende, der fangede den. Vi er jo vant til almindelige torsk, de smager godt, men de store der, de smager bare ikke godt, fortæller Angunnguaq, der også husker en tur med en dansker, der tidligere havde været fisker.

- Han troede, han havde fanget et net. Vi byttede, da han blev træt og vi blev enige om, at det måtte være et gammelt net. Det havde vi prøvet før i nærheden. Det er tungt. Da den kom frem og vi så den kæmpestore torsk, begyndte vi bare alle sammen at grine helt vildt.

Hans kolleger havde også fanget en på 33,4 kilo og 1,16 meter. Den havde sprællet så meget, at de fik hudafskrabninger.

Angunnguaq peger videre, over på to små øer overfor Sermitsiaq. Der skulle angiveligt ligge hele hvalroshoveder på havbunden endnu fra den tid, hvor der var hvalrosser og narhvaler i området.

Knæk

Vi sejler videre, mens Angunnguaq ivrigt viser det næsten usynlige fuglefjeld – på grund af vejret og fortæller om et sted, hvor der tidligere har været masser af rensdyr – og måske stadig er. Der er to fuglefjelde i området. Der er primært måger på det ene fjeld og på det andet deles måger og edderfugle fjeldet. Vi får at vide, at fjeldet Aappalaartoq rygtes som et fjeld, der må være fyldt med råstoffer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Og så kommer vi også til det område, hvor geolog Minik Rosing fandt bevis for biologisk liv på jorden langt tidligere end først antaget. Vi sejler forbi fjeldet, hvor en sort streg kan anes i den mærkelige snetåge, som – fortæller Angunnguaq – er den del, der er 3,7 milliarder år gammel og som Minik Rosing chokerede forskerverdenen med tilbage i 1999. Det var 200 millioner år tidligere end de hidtidige formodninger.

- Det er så gammelt, at man faktisk bare kan knække det af med hænderne, siger Angunnguaq.

Vel tilbage om bord på Sarfaq Ittuk, går turen tilbage til Nuuk, hvor den eneste aktivitet, der er tilbage, er at få en bid mad, drikke og hygge. 15.45 er vi i Nuuk og en fantastisk dag med naturen som arbejdsplads er overstået.

AG - 22/03-2023

Klik her for at læse