Chefredaktøren anbefaler: Naalakkersuisut afskærer de unge en uddannelsesmulighed
Forsvarsministeriet har efter forespørgsel fra Naalakkersuisut sat afprøvning til værnepligten i Grønland på pause. Det undrer både tidligere værnepligtige og flere dele af oppositionen. Vi har brug for uddannede unge, og vi skal da ikke afskære dem en uddannelsesmulighed, lyder kritikken.
I 2018 og 2019 holdt Forsvaret afprøvning til værnepligt i Grønland som led i Forsvarsforliget. I 2018 blev afprøvningerne holdt i Nuuk, men i 2019 blev de udvidet til også at omfatte de andre uddannelsesbyer; Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq. I alt mødte 89 unge mennesker frem og blev prøvet, og 37 valgte efterfølgende at indgå en aftale med Forsvaret.
Af dem kom 26 i hæren, 10 i Søværnet og 1 enkelt i Beredskabsstyrelsen. En del af de unge er fortsat i Forsvaret efter værnepligten; nogle ombord på Søværnets skibe, andre i Arktisk Kommandos hovedkontor i Nuuk og atter andre er i gang med videreuddannelse enten i regi af Forsvaret eller andre uddannelsesinstitutioner.
Tidligere har der ikke været tradition for at gennemføre en uddannelse inden for Forsvaret, men med afprøvningerne i uddannelsesbyerne i Grønland har flere fået øjnene op for den uddannelsesmulighed. Det er dog slut nu, for Forsvarsministeriet har sat afprøvninger i Grønland på pause på ubestemt tid efter »forespørgsel fra Naalakkersuisut«.
Unge, der overvejer en uddannelse i Forsvaret, skal derfor fremover tage turen til Danmark for at blive afprøvet. Det er langt at rejse for måske at finde ud af, at det alligevel ikke er noget for én.
Falliterklæring
Demokraternes Anna Wangenheim forstår slet ikke Naalakkersuisuts ageren og har flere gange hen over sommeren stillet §37-spørgsmål til, hvorfor Naalakkersuisut på den måde gør det sværere for de unge at tage en uddannelse inden for Forsvaret.
– Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at der er en gruppe unge grønlændere, som nu ikke får mulighed for at tilegne sig en uddannelse inden for Forsvaret på grund af nogle uoverensstemmelser mellem Naalakkersuisut og Forsvaret. Al uddannelse er kærkomment i Grønland. Vores uddannelseskapacitet skal styrkes. Derfor giver det ingen mening at standse de igangværende planer, uden at have en anden plan klar. Vi risikerer at miste en generation, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og det, mener jeg, er noget nær en falliterklæring, siger Anna Wangenheim, der også undrer sig over lukketheden fra Naalakkersuisuts side om, hvad der egentlig skal ske med Forsvaret i Grønland.
Tvivl om dækning af rejseomkostninger
Før 2018 kunne unge fra Grønland, der gerne ville afprøves til værnepligt i Danmark søge selvstyret om refusion af rejseomkostninger. Men det er uklart om den ordning fortsætter. På spørgsmålet fra Anna Wangenheim om, hvorvidt selvstyret kan yde støtte til rejse i forbindelse med afprøvning til værnepligt, lyder svaret fra naalakkersuisoq for uddannelse, Peter Olsen, at ”eftersom aftjening af værnepligt ikke omfatter en egentlig uddannelse som sådan jf. uddannelsesstøttelovens §5, er der ikke mulighed for at godkende forløbene som støtteberettigede. Hertil kommer, at værnepligtsforløbet ikke konkret efterspørges af det grønlandske arbejdsmarked”.
Et svar der synes i modstrid med selvstyrets egen uddannelsesportal www.sunngu.gl, hvor der under de militære uddannelser står:
»Hvis du skal til optagelsesprøve eller skal starte på en uddannelse indenfor militæret som for eksempel elektriker, mekaniker og så videre i det danske forsvar, kan du søge om at få rejsen til Danmark betalt. Du skal kunne dokumentere, at du skal til optagelsesprøve.«
Anna Wangenheim mener, at der er behov for at et samlet Inatsisartut kan få lov at debattere Forsvarsstrategi og uddannelse i Arktis under den kommende efterårssamling.