Chefredaktøren anbefaler: 22-årig fisker udlever sin drøm

Alle kender hans far. Den far, der trak sig som Naalakkersuisoq for Fiskeri tilbage i 2016 med begrundelsen om, at han ville opdrage sin søn som fisker. Det er naturligvis Karl Kristian Kruse, vi snakker om. Men hvem er hans søn? Det er Nukappiannguaq Kruse, der netop er fuldtidsfisker og jæger. Han er født i Uummannaq den 3. juli 1998 og er altså 22 år i dag. Han er opvokset i bygden Niaqornat. Her lærte faren ham om alt, hvad der var værd at vide om fiskeri og fangst.

- Jeg er opvokset i en fiskeribygd, hvor vi fisker efter hellefisk og torsk med langline om vinteren på havisen. Det er et af de bedste minder, jeg har fra min barndom, siger Nukappiannguaq Kruse, der af familien bliver kaldt for Nukappi.

Hans mor, Lona Kruse, kommer også fra Niaqornat, men i dag bor hun sammen med sin mand i Nuuk, ligesom hans yngste storebror, Arne-Per Kruse, der kun er et år ældre end Nukappi, også har bosat sig i hovedstaden. Han har også en storebror fra sin fars side, Lars Christian Kruse, der også boede i bygden, indtil 8. klasse.

- Når man færdig med 9. klasse i vores bygd, skal man videre til elevhjemmet i Uummannaq og færdigøre folkeskolen derfra. Da min storebror, Arne-Per, skulle til Uummannaq, ville jeg med. Der var kun ti elever på min skole og jeg ville ikke forlades af min stor- bror. Derfor ansøgte jeg til elev-hjemmet, som godkendte mig og på den måde, kom jeg til Uummannaq tidligere end normalt, fortæller Nukappiannguaq Kruse til AG, der ikke havde så meget hjemve, da han forlod den varme rede.

- Der er ikke så langt til Niaqornat fra Uummannaq, så jeg havde gode muligheder for at komme hjem i weekenderne, siger han.

Pjækkede for at jage hvaler

Da Nukappiannguaq var barn, var der kun op mod 60 indbyggere i bygden.

- Vi var ikke mange børn, men vi holdt os meget aktive. For eksempel spillede vi næsten altid fodbold om sommeren og om vinteren kør- te jeg meget på hundeslæde og gik

på rypejagt, siger han. Hundeslæden er virkelig noget, han elsker. Som andre drenge, der bor nord for polarcirklen.

- Jeg kørte hundeslæde næsten alle dage om vinteren, da jeg boe- de i Niaqornat. Min far havde om- kring 20 slædehunde, men jeg plejede at bruge tre voksne hunde og nogle unger. Jeg kunne ikke styre alle 20 hunde. De var alt for stærke for mig dengang, fortæller Nukappiannguaq Kruse.

Når narhvalerne kom forbi byg- den omkring november, kunne man ikke finde Nukappiannguaq på skolebænken. Han pjækkede simpelthen for at komme ud og hjælpe sin far.

- Min storebror og jeg har flere gange været på narhvalsjagt med vores far, selvom vi burde være i skolen. Det var normalt dengang, smiler Nukappi, der elsker tørret rensdyr, som han selv tørrer og selvfølgelig er en af hans yndlingsspise også mattak.

Halvt år på gymnasium

Nukappiannguaq flyttede med, da hans far blev valgt ind til Inatsisartut i 2013.

- Jeg begyndte 10. klasse i Ukaliusaq skolen (USK). Jeg var lidt overrasket over til Nuuk dengang. Nuuk er så meget større end Uummannaq og Niaqornat. Jeg var ordknap i starten og meget tilbageholdende, men blev hurtigt en del af klassen og var glad for læreren. De var meget hjælpsomme og jeg ville gå i skole dengang, fortæller Nukappiannguaq Kruse.

Han færdiggjorde altså folkeskolen i Nuuk og ansøgte til Nordgrønlands gymnasium i Aasiaat og blev optaget. Han drog afsted og begyndte på skolen, men han fandt hurtigt ud af, at det ikke var for ham.

- Jeg ville helst være i Nordgrøn- land, derfor søgte jeg til Aasiaat, men det var chok i starten. Jeg var ung og alene for første gang. Jeg levede ret rodet dengang, smiler han og forsætter:

- Jeg og mine venner lå vågne om natten, så jeg endte med rigtig meget fravær. Det var ikke godt. Derfor besluttede jeg at tage tilbage til Nuuk, efter et halvt år, forklarer Nukappiannguaq Kruse.

Efter otte måneders pause, begyndte han ellers på GU igen. Denne gang varede opholdet lidt længere, men denne gang blev han klogere på sig selv.

- Jeg kunne mærke, at jeg hellere ville være fisker. Så jeg stoppede i februar 2015 og tog igen tilbage til Nuuk, siger den unge fisker og fanger.

Men fordi hans far havde travlt med det nye job som naalakkersuisoq, havde han ikke tid til at oplære sin søn. Så det var en kedelig tid for ham, hvor han ikke lavede så meget.

- Jeg kedede mig, lige indtil jeg blev tilbudt at være matros hos vo- res ven, Edvard, og hjælpe ham med hellefiskefiskeri, siger han.

Fisk fra morgen til aften

Nukappiannguaq Kruse var glad for tiden som matros, men det forstærkede hans drøm, om egen båd

og fiskerilicens.

- Jeg ville være selvstændig fisker,

så da min far trak sig som naalakkersuisoq for min skyld, var jeg meget taknemlig. Siden jeg var lille, har han været min bedste fiskerimakker og han satsede alt, for at lære mig op i fiskeri. Det var stort for mig, fortæller Nukappiannguaq Kruse.

Han blev ikke engang optrænet i et år, før han kunne købe sin helt egen Poca 600 med en 200 hestekræftes motor. Men han måtte vente længe på en fiskerilicens til torsk og hellefisk.

- Jeg ventede med licensen, til efter jeg har fået båd. Den købte jeg så i marts 2017, men fik først licens om sommeren, siger han.

Nukappiannguaq Kruse har ikke nogle specielle hobbyer i sin fritid, men han er ikke til nattelivet, som mange andre unge på hans alder, er det.

- Som selvstændig fisker, kan jeg komme ud for at arbejde fra morgen til sen aften, derfor vælger jeg at bruge min fritid på min familie og forberedelse til næste tur. Det er ikke nemt at være fisker, for tiden skal bruges på en fornuftig måde, siger han.

For og imod politik

Nukappiannguaq Kruse fangede for et par uger siden, over et ton hellefisk på under et døgn.

- Der er masser af hellefisk i Ameralikfjorden i disse dage. Siden jeg blev fisker, har hellefiskene ikke ændret sig i størrelse synderligt meget, siger han og tilføjer, at han ikke tror på overfiskeri i indenskærs fiskeri.

Derimod bekymrer han sig om udenskærs fiskeri.

- Når folk eller politikere snakker om overfiskeri i indenskærs fiskeri, nævner de ikke de store trawlere, der fisker hellefisk i større omfang end os. Det er dem, der fisker de hellefisk, der ellers har kurs mod bugterne. Trawlerne lokker dem i store net, mens vi kun bruger fiskekrog, siger Nukappiannguaq Kruse.

Selvom han siger, at han ikke interesserer sig for politik som sin far, mener han alligevel, at Naalakkersuisut er ved at lave en fejl, når snakken falder på at lave Nuuk om til et forvaltningsområde, som det ikke er i dag.

- Jeg interesser mig ikke for politik som sådan, men jeg følger med, når der nærmer sig et valg. Jeg vil bare gerne fortsætte med at fiske, som det er i dag, uden at Nuuk er et forvaltningsområde. Vi fisker fint og det behøver ikke at blive ændret, siger han.

At Nuuk ikke er et forvaltningsområde, betyder at der ikke er grænser for, hvor meget fisk man må fange.

Nukappi har sidenhen købt en anden og større båd, en Poca 770 med en V8-motor på hele 300 hestekræfter i sommer. Den er så stor i forhold til den forrige, at han har behov for en matros.

- I slutningen af juli, fik min far og jeg den samme båd. Den er stor og kan laste over to tons. Min nye båd har styrmandsrum med varmeapparat og et soverum med plads til to personer. Det er en behagelig ændring, siger han.

Den nye båd er blevet navngivet af Nukappis far, der valgte navnet Nanoq (isbjørn, red.). Det er der en speciel årsag til.

- Jeg vil gerne fange en isbjørn eller hvalros på et tidspunkt, smiler han.

Vil tilbage nordpå

Den seneste uges debat i hele landet har kredset om Grønlandsbankens udmelding, der delvist vil sætte en stopper for finansiering af jollefiskeriet. En udmelding, som Nukappiannguaq Kruse ikke forstår.

- Jeg har ikke fulgt med i debatten, men jeg har selv brugt Grønlandsbanken til at købe min nye båd, hvor jeg selv betalte 40 procent af bådens værdi og lånte de resterende 60 procent af banken. Det er ellers en kæmpe fordel for fiskere at have den mulighed for at låne penge af banken. Vores fiske- og fangerudstyr er dyre. Det var da også derfor at vi blev nødt til at låne penge i banken, siger han.

Bankens beslutning har dog ikke slukket for ham fremtidsdrøm, hvor han håber på at komme tilbage til Nordgrønland igen en dag.

- Jeg elsker narhvalsjagt og fiskeriområdet, derfor vil jeg tilbage. Men jeg ved ikke præcis, hvor jeg skal hen og hvornår. Jeg kan for- stille mig at det bliver i Ilulissat eller Uummannaq. Jeg kunne også godt tænke mig at prøve at bo i Saqqaq, men tilbage til Niaqornat? Hmm... måske, slutter Nukap- piannguaq Kruse, der ikke har nogle planer om at opgive fiskeri- et.