GIF-rapport: Grønland mangler samlet plan for idrætsfaciliteter
Ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut giver anbefalinger til fremtidens idrætsfaciliteter og bevægelsessteder i Grønland.
Idrætsfaciliteter, data og naturens rolle er i fokus i ny landsdækkende rapport om idræt i Grønland.Foto: Emil Stach
Henriette DohmHenrietteDohmSportsjournalist
Offentliggjort
Grønland
mangler en fælles og langsigtet strategi for idrætsfaciliteter.
Det viser en ny
landsdækkende rapport, som er bestilt af Grønlands Idrætsforbund (GIF) og
udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Syddansk Universitet.
Grønland
mangler en fælles og langsigtet strategi for idrætsfaciliteter.
Annonce
Det viser en ny
landsdækkende rapport, som er bestilt af Grønlands Idrætsforbund (GIF) og
udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Syddansk Universitet.
Rapporten
blev offentliggjort mandag den 5. maj 2026 og giver for første gang i mange år
et samlet overblik over adgang, brug og vedligehold af idrætsfaciliteter på
tværs af landets fem kommuner.
Den viser samtidig, at der mangler sammenhæng
mellem investeringer, behov og den faktiske brug af idrætsfaciliteterne. Samtidig
rummer den tre centrale pointer, som ifølge forskerne peger på
grundlæggende udfordringer for den fremtidige udvikling af idrætsfaciliteter i
Grønland.
Ingen fælles strategi
I 2023 blev
der brugt omkring 80 millioner kroner årligt på idrætsområdet, men ingen af
kommunerne har i dag en samlet strategi for idrætsfaciliteter.
Ifølge
rapporten betyder det, at prioriteringer ofte sker enkeltvist og uden fælles
retning, og at det er uklart, om midlerne bruges mest effektivt. Samtidig
mangler der langsigtet planlægning for både nye anlæg og vedligeholdelse af
eksisterende faciliteter.
Manglende
data svækker planlægning
Rapporten
peger også på, at manglende data svækker muligheden for planlægning og prioritering.
Der mangler
blandt andet viden om antal og tilstand af idrætsfaciliteter, deres brug samt
kapacitet. Det gør det ifølge rapporten vanskeligt at vurdere behov og effekter
af investeringer i idrætsområdet.
Naturen
spiller stor rolle
Et andet
interessant fund i rapporten er, at naturen spiller en stor rolle for fysisk
aktivitet i Grønland.
Naturen spiller allerede en central rolle for fysisk aktivitet i Grønland og bør i højere grad indgå i planlægningen af idrætsfaciliteter, viser rapporten.Foto: Emil Stach
Ifølge
undersøgelsen er hver tredje voksen fysisk aktiv i naturen, eksempelvis gennem
vandring. Samtidig benytter børn og unge i høj grad uformelle bevægelsesrum,
særligt i bygderne.
Alligevel
spiller naturen kun en begrænset rolle i planlægningen af idrætsfaciliteter i
dag. Derfor anbefaler rapporten, at fremtidige faciliteter i højere grad kobles
til udeliv, stier og udendørs aktivitetsområder.
Viden før
valg
Ifølge GIF
skal rapporten fremover bruges som fælles grundlag for dialog om udviklingen af
idrætsfaciliteter og bevægelsesmuligheder i hele Grønland.
GIF
understreger, at rapporten ikke er et politisk udspil, men et fælles
vidensgrundlag for kommuner, idrætsorganisationer og andre aktører.
- Med denne
rapport får vi et samlet og faktabaseret billede af idræt og idrætsfaciliteter
i Grønland, som vi har manglet. Der investeres betydelige midler i området, og
derfor er det afgørende, at beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag.
Rapporten viser både styrker og udfordringer og giver os et fælles udgangspunkt
for dialog og prioriteringer – på tværs af byer, bygder og aktører, udtaler
Claus Nielsen, formand for Grønlands Idrætsforbund.
Ifølge formand Claus Nielsen og generalsekretær Jonas Jensen skal den nye rapport bruges som fælles vidensgrundlag for fremtidige beslutninger om idrætsfaciliteter i Grønland.Foto: Emil Stach
Den fulde rapport er frit tilgængelig og GIF vil
fremover løbende formidle centrale fakta og fund fra rapporten via www.gif.gl.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.